Vi står på kanten af et paradigmeskift, der vil ændre vores måde at lede virksomheder på. Meget af det vi har set som god ledelseslatin de seneste årtier, kan vi godt glemme igen. Nye revolutionerende forskningsresultater punkterer nemlig flere af de fejlfortolkninger, vi hidtil har indrettet vores arbejdsliv efter.
Forfatterne fremlægger en tilgang, der med udgangspunkt i ny dokumenteret viden tager højde for menneskets biologi og nedarvede tilbøjeligheder. I stedet for at udtrætte hinanden med besværlige arbejdsvilkår, belastende kompleksitet og alt for langsigtede forandringsprojekter skal vi designe omgivelser og værktøjer, der stemmer overens med menneskets naturlige præferencer.
Oplagt – at lede adfærd giver en tiltrængt opsang til alle ledere, gør op med de misforståelser, vi har baseret vores ledelsesmetoder på, og giver et tydeligt billede af, hvad der kendetegner ledelse før, nu og i fremtiden. Bogen indeholder eksempelvis konkrete nudgeværktøjer, der nemt kan overføres til en hvilken som helst organisation.
Hvorfor fortsætte ad den komplicerede vej, der for hvert nyt tiltag, du implementerer, bliver mere ufarbar, når det er meget lettere og langt mere effektivt at vælge det oplagte?
Om forfatterne
Mettelene Jellinggaard har arbejdet med adfærdsledelse og service management i de sidste 27 år. Hun er uddannet og certificeret inden for behavioral economics fra Coursera/Duke Universi-ty/Prof. Dan Ariely og er en af de mest fremtrædende adfærds- og fremtidsforskere herhjemme.
Alexandra Krautwald har 25 års erfaring inden for strategi-implementering, lønsomhedsoptimering og lederudvikling. Hun er personlig forretningsrådgiver for en række top- og mellemledere i dansk erhvervsliv. Alexandra er uddannet inden for kommunikation, adfærdspsykologi og ledelse, og er blogger på borsen.dk.
...
Pris 180,00 kr.
Medlemspris 144,00 kr.
|
Der har aldrig før har været så mange muligheder for virksomheder til at kommunikere, markedsføre og komme i dialog med kunder, brugere og borgere. Samtidig har der heller aldrig før været så mange parametre at forholde sig til – idet antallet af platforme, indholdsformater og afsendertyper ikke tidligere har været så mangfoldig. Det sætter strategien under pres – og det bliver meget tydeligt, hvis man ikke har et klart sigte og en arbejdsmetode til løbende at analysere, om man er på rette vej.
Vi skal som kommunikatører kunne navigere i et ukendt kommunikationslandskab – forstået som et landskab vi ved, vi ikke fuldt ud forstår eller mestrer. Det er i dag et vilkår for alle kommunikatører og virksomheder. Vi må derfor planlægge for det uplanlagte og være parate til agere hurtigt. Vi må være åbne overfor nye input, være parate til at skifte retning og konstant være villige til at lære nyt.
Spørgsmålet er hvordan? Krise, krudt og kram - En ny model for strategisk kommunikation introducerer til en ny model, hvor læseren opfordres til at stille spørgsmål ved de vante kommunikationsstrategier. I en verden fyldt med modsætninger og forandringer er det afgørende, at vi tør stille de spørgsmål, der løbende udfordrer den måde, vi gør tingene på. Gennem cases belyser bogen, hvordan andre virksomheder har ageret og forandret deres kommunikationsstrategi, i takt med at den har foldet sig ud. KRAM-modellen tager netop udgangspunkt i den foranderlige virkelighed, som virksomheder er stødt på, og viser gennem begreberne kontekst, ressourcer, agilitet og mål, hvordan du kan mestre det nye kommunikationslandskab.
Målet med denne bog er dels at gøre kommunikationsfolk og studerende klogere på virkeligheden gennem cases med en række dygtige folk og dels at omsætte den virkelighed til en anvendelig model.
Om forfatteren
Astrid Haug har arbejdet med kommunikation og sociale medier i 15 år, både i amerikansk politik og dansk politik med erfaring fra Christiansborg, Københavns Kommune og Kulturministeriet samt Berlingske. Hun har i dag sin egen virksomhed, hvor hun hjælper virksomheder og organisationer med at kommunikere og navigere i en mere og mere digital verden.
Hun har tidligere udgivet bøger om kommunikation på sociale medier samt digitalisering. Hun optræder ofte i medierne som ekspert inden for sociale medier, politisk kommunikation og den digitale udvikling. Hun er uddannet cand.mag. i medievidenskab og er medlem af flere bestyrelser.
Se alle titler inden for Strategi og forretningsudvikling
...
Pris 275,00 kr.
Medlemspris 220,00 kr.
|
Digital transformation – 10 evner din organisation skal mestre og 3 som du har brug for gennemgår, hvordan virksomheder og organisationer øger deres digitale modenhed og organiserer sig, så de ubesværet kan anvende teknologierne til både at optimere det bestående og skabe radikalt nyt.
Den 1. udgave af Digital transformation omhandlede 4 generationer af digital modenhed samt 10 evner organisationen skal mestre. Denne nye og opdaterede 2. udgave af bogen indeholder nu også generation 5 og tilføjer dermed et yderligere niveau af digital modenhed i organisationen.
Generation 5 betyder også en række ændringer set i forhold til, hvad din organisation og du som leder skal mestre. Bogen indeholder derfor også nu tre nye kapitler om dit personlige lederskab i en tid, hvor krav og forventninger fra kunder, borgere, samarbejdspartnere, medarbejdere og samfundet som sådan ændrer ledelsesrollen på en række områder.
Samtidig har alle 10 evner fra den første bog undergået en opdatering i lyset af generation 5, og hele bogen er gennemskrevet og opdateret, for at give plads til et større fokus på kompetencer, arbejdet med data og mulighederne med eksempelvis kunstig intelligens.
Bogen rummer masser af danske eksempler og giver praksisnære råd til, hvad ledere skal være opmærksomme på i arbejdet med digital transformation. Til bogen hører der desuden et helt nyt selvevalueringsværktøj, Det Digitale Ledelseshjul, der giver dig mulighed for at evaluere dine egne ledelsesmæssige styrker og svagheder i forhold til de 10 + 3 evner, der beskrives i bogen. Læs mere om selvevalueringsværktøjet.
Pernille Kræmmergaard bruger sin mere end 20 års forskning, teoretiske viden og praktiske erfaring fra hundredvis af kurser med offentlige organisationer og private virksomheder i bogen, der er tænkt som en brugsbog til ledere på alle niveauer.
"Det er en fantastisk bog. Let at gå til, relevant på alle ledelsesniveauer, gode eksempler til refleksion. Man mærker, der ligger stor viden og flid bag. Jeg kan kun anbefale bogen; den kan bruges til mange formål og stiller helt skarpt på den digitale og teknologiske udvikling, og hvad det kræver at følge med. Læs den, inden du er kommet bagud."
– Lilian Mogensen, bestyrelsesformand, rådgiver, tidl. koncerndirektør, ATP og Udbetaling Danmark.
Se alle titler inden for Strategi og forretningsudvikling
...
Pris 295,00 kr.
Medlemspris 295,00 kr.
|