Grundloven

– Med kommentarer

Af

Jens Peter Christensen , Jørgen Albæk Jensen , Michael Hansen Jensen

Pris

1.550 kr

Om bogen

Grundloven er fundamentet for det danske retssystem, og er den danske stats øverste lov. Grundloven indeholder regler om, hvem der kan lovgive i Danmark, hvordan dette foregår, og hvilke grænser der gælder for lovgivningens indhold i kraft af borgernes politiske og personlige frihedsrettigheder. Alle love har deres gyldighed fra grundloven, og ingen lov må stride mod grundloven. Grundloven er et symbol for vores retssamfund og folkestyre, og den udtrykker holdninger og værdier, som er fundamentale for det danske samfund.

Grundlovens enkelte bestemmelser behandles udførligt i denne lovkommentar. Loven er kommenteret af Højesteretsdommer Jens Peter Christensen, samt Michael Hansen Jensen og Jørgen Albæk Jensen, der begge er juraprofessorer på Aarhus Universitet. Grundlovskommentaren udkommer i rækken af forlagets højtestimerede lovkommentarer, som indeholder en dybdegående og systematisk gennemgang og udlægning af lovteksterne. Kommentarerne giver et samlet overblik over loven paragraf for paragraf og er således et uundværligt arbejdsredskab for alle, der har behov for en indgående forståelse af lovteksten.

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

04.06.2015

Sider:

504

ISBN:

9788757430899

Se på jurabiblioteket

"Alternativet får seks mandater. De partier, der peger på Lars Løkke Rasmussen, står til 74 mandater, mens Stram Kurs får seks mandater. I den situation vil det derfor mest sandsynligt være Mette Frederiksen, der får opgaven som forhandlingsleder. I de forhandlinger er det såkaldte »refleksprincip« afgørende. Princippet afspejler den negative parlamentarisme, da det indebærer, at der ikke kan dannes en regering, der »ved sin fremstilling i Folketinget må forventes mødt med et mistillidsvotum«, som der står i bogen »Grundloven med kommentarer«, som højesteretsdommer Jens Peter Christensen er medforfatter på."
 - Thue Ahrenkilde Holm, Berlingske
 

 

”Men 1915-grundloven har også noget mindre klogt på samvittigheden. De politikere, der vedtog 1915-grundloven, var nemlig så begejstrede for deres værk, at de nærmest faststøbte det i beton ved at gøre grundloven meget vanskelig at ændre. Indtil 1915 havde det været sådan, at grundloven kunne ændres blot ved vedtagelse af et grundlovsforslag i Rigsdagen, derefter et folketingsvalg og så en ny vedtagelse i Rigsdagen. Med 1915-grundloven blev der imidlertid i tillæg hertil indført et krav om en afsluttende folkeafstemning. Det kunne jo for så vidt være fornuftigt og demokratisk nok. Men problemet var, at man endte med at gøre selv meget velbegrundede grundlovsændringer til en næsten umulig sag.”  
- Jens Peter Christensen i Jyllands-Posten