- Bøger
- Tidsskrifter
- Danish Journal of Management and Business
- Dansk Sociologi
- EU-ret & Menneskeret
- FIRE Journal
- Færdselslovssamlingen
- Juristen
- Kendelser om fast ejendom
- Nationaløkonomisk Tidsskrift
- Nordisk Administrativt Tidsskrift
- Nordisk Tidsskrift for Selskabsret
- Retfærd
- Samfundsøkonomen
- Tidsskrift for Miljø
- Økonomi og Politik
- Økonomistyring og informatik (lukket i 2017)
- Online
- Forfattere
- Undervisere
Festskrift til Irene Nørgaard
Pris
Udgave 1, 2017 | ISBN 9788757436877
410 sider | Hardcover
410 sider | Hardcover
Indholdsfortegnelse
- OM BOGEN
Da professor Irene Nørgaard i sommeren 2017 takker af efter at have været ansat på Juridisk Institut, Aarhus Universitet, siden august 1983, fandt kolleger det som en must, at dette måtte markeres med et festskrift.
Der findes få ansatte på universiteterne, der har været synonym med deres fag i samme grad som Irene Nørgaard. Gennem mere end 30 år har hun været med til at bære og forme fagene familie- og arveret på Aarhus Universitet – i flere år endda helt alene – og jurastuderende fra Aarhus kan ikke sige »bodel«, »særeje« eller »pensionsrettigheder« uden at tænke på Irene.
Læs mere
Læs mindreBøger inden for samme emneområde
|
Den 1. januar 2007 trådte de nye regler om pensioners behandling ved separation, skilsmisse og død i kraft. Disse regler får i større eller mindre omfang betydning for mange ægtefæller. Særlig er principperne for behandlingen af pensioner på separations- og skilsmisseskifte ændret. Tidligere skulle tjenestemandspensioner og andre pensionsrettigheder i form af løbende, livsbetingede ordninger ikke deles på separations- og skilsmisseskifter, mens pensionsrettigheder i form af kapital- eller ratepensioner skulle deles. Det medførte urimelige situationer, når ægtefæller havde hver sin type pensionsrettighed, og når den ene havde en løbende, livsbetinget pensionsret, mens den anden slet ingen pension havde. De nye regler tager udgangspunkt i, at hver ægtefælle beholder sin pension, men dog kun i det omfang pensionen er rimelig. Det betyder, at kun helt sædvanlige arbejdsmarkedspensioner og lignende rettigheder ikke deles, hvorimod rettigheder i øvrigt, f. eks. en supplerende privat kapitalpension, indgår i delingen. Samtidig retter de nye regler op på de urimeligheder, der kan følge af udgangspunktet. Således er det efter de nye regler - i modsætning til tidligere - muligt at blive kompenseret pensionsmæssigt, hvis man har haft orlov eller været deltidsansat for at passe børn mv., eller hvis man efter et langvarigt ægteskab vil blive stillet pensionsmæssigt urimeligt. Reglerne er dermed en afbalancering af - eller et kompromis mellem - to hensyn: Hensyn til pensioners alderdomsforsørgelsesformål for den enkelte og hensyn af familiepolitisk art. Reglerne skal dække ægtefæller, der har været gift i kort eller i lang tid, som har forskellig alder, som er tæt på pensionsalderen eller helt unge, som har vidt forskellige typer pensioner, som har været gift før, som har meget forskellige økonomiske forhold i øvrigt osv. Derfor er det i reglernes forarbejder i vidt omfang tilkendegivet, hvordan man har tænkt sig, at reglerne skal anvendes i de forskellige situationer. Denne bog redegør for lovændringerne og deres forarbejder, og den tager nogle yderligere problemstillinger omkring aftaler mv. under behandling. ...
Pris 270,00 kr.
Medlemspris 216,00 kr. |
Ved lov nr. 396 af 13. juni 1990 - særejereformen - ændredes reglerne om formueordningen mellem ægtefæller. Reformen medførte større aftalefrihed. Hvor langt rækker aftalefriheden? Hvad betyder det, at reglerne om formueordninger er præceptive? Kan ægtefæller supplere lovlige formueordningsaftaler med individuelle aftaler af formueretlig karakter? Hvad gælder, hvis ægtefæller har indgået en ulovlig formueordningsaftale eller en formueordningsaftale og en tillægsaftale, som under ét etablerer en ulovlig ordning? Hvad betyder en valgt formueordning for de regler i arveloven, retsvirkningsloven m.v. om særeje og fælleseje, der ikke blev præciseret ved reformen? Disse spørgsmål drøftes indgående på baggrund af forarbejderne, tidligere reformovervejelser, retspraksis og hidtidig teori. Der er en kritisk gennemgang af de seneste års tinglysningspraksis vedrørende ægtepagter om erhvervsvirksomheder og pensionsordninger. Derudover gennemgås vederlagskravsreglerne, der regulerer sammenblanding af midler fra en ægtefælles fælleseje/uskiftet bo med midler fra særeje. Endelig gennemgås særejereformens betydning for særejebestemmelser truffet af tredjemand. ...
Pris 640,00 kr.
Medlemspris 512,00 kr. |
Bogens emne er en dybtborende undersøgelse af praksis om tilkendelse af ægtefællebidrag efter samlivets sammenbrud. Undersøgelsens grundlag er landsretsdommene fra årene 2009-13 om bidragspligten samt en ikke hidtil foretaget analyse af Familieretsafdelingens klagesager fra de samme år om bidragsstørrelsen. Fremstillingen indeholder tre dele, hvoraf den indledende del er almindelig del med fokus på bidragsretten, hvor ”Pligt, størrelse, vilkår” samt ”Aktører og processen” er blandt emnerne med en gennemgang af domstolenes og statsforvaltningens rolle. I den følgende specielle del om bidragsretten i praksis offentliggøres resultaterne fra nævnte undersøgelse i kapitlerne om ”Bidragsaftaler”, ”Bidragspligt”, ”Samlivsskade – betingelse eller supplerende hensyn?”, ”Bidragsudmåling” og ”Midlertidige bidrag”. Den afsluttende del omhandler ”Retspolitik”. ...
Pris 700,00 kr.
Medlemspris 560,00 kr. |
