På en række retsområder udvikles der nye reguleringsmetoder, hvor mere uformelle retskildetyper – såsom henstillinger, vejledninger og Q&As – indgår som en central bestanddel af den retlige ramme. Denne bog undersøger hvilke retskildemæssige overvejelser og problemstillinger, som samspillet mellem formelle og uformelle retskildetyper kan give anledning til. Bogen består af tre dele:

I første del udvikles der en generel, teoretisk forståelsesramme, som beskriver samspillet mellem disse formelle og uformelle retskildetyper. Dette sker med udgangspunkt i begrebet soft law – der er særlig udviklet i EU-retten og folkeretten – samt forestillingen om det retlige hierarki.

I anden del identificeres der et konkret område, hvor samspillet mellem formelle og uformelle retskildetyper giver anledning til forskellige retskildemæssige overvejelser og problemstillinger. Her fokuseres der på gråzoneområdet mellem regeludstedelse og tilsyn i kapitalmarkedsretten, hvor de finansielle tilsynsmyndigheders supplerer den formelle regulering med uformelle retskildetyper. Dette område belyses i fire cases fra henholdsvis EU-retten, dansk ret og engelsk ret:

• Reguleringen af kreditvurderingsbureauer i EU
• Tilsynsdiamanten
• Udspil om evaluering af bestyrelsens viden og erfaring
• Treating Customers Fairly-initiativet

I tredje del opstilles der seks principper for god regulering af retspolitisk karakter. Formålet med disse principper er at anskueliggøre, hvordan de mere teoretiske overvejelser om retskildehierarkiet konkret kan indgå i og dermed kvalificere reguleringsvirksomheden. Principperne er derfor henvendt til lovgiver og de regeludstedende myndigheder.