Emnet for denne afhandling er den retlige regulering af strukturen i joint ventures i EU. Joint ventures er en samarbejdsform med visse særlige karakteristika, bl.a., at der er tale om et samarbejde mellem to eller flere virksomheder (joint venture-partnerne) omkring et fælles projekt eller virksomhed.

Normalt udskilles joint venture-aktiviteten i et selskab, hvilket joint venturepartnerne kontrollerer i fællesskab. Joint ventures er en samarbejdsform, som særligt har vundet udbredelse efter 2. verdenskrig. Det er i dag en meget udbredt samarbejdsform, som bruges overalt i EU.

En meget stor del af den litteratur, der behandler joint ventures, er økonomisk. Her behandles bl.a. de mange konkurrencemæssige, strategiske og organisatoriske problemstillinger, som samarbejdsformen rejser. Joint ventures rejser dog også en lang række juridiske problemstillinger, herunder en række problemstillinger, som kan siges at være særlige for denne form for samarbejde.

I konkurrenceretten indtager joint ventures en særstilling derved, at et joint venture på den ene side kan indebære en sammenlægning af aktiviteter og dermed en transaktion, der er omfattet af reglerne om fusionskontrol, og på den anden side kan resultere i en begrænsning af joint venture-partnernes konkurrencemæssige adfærd. Hvis joint venture-aktiviteten drives i selskabsform, rejser samarbejdsformen yderligere en række selskabsretlige problemer. Herudover rejser joint ventures en række aftaleretlige, skatteretlige, regnskabsretlige og immaterialretlige problemer.