Efterkrigstidens økonomiske og sociale reformer

Pris

Papirbog
250,00 kr
Medlemspris
200,00 kr
Viggo Kampmann – idémand og igangsætter
Udgave 1, 2021 | ISBN 9788757450477
150 sider | Softcover
  • OM BOGEN

Bogen handler om Viggo Kampmanns betydning som idémand for, og igangsætter af, udviklingen af den danske velfærdsstat i højvækstårene 1957-74. Fokus er på de økonomiske og sociale reformer i perioden og altså mere på politikken end på Kampmanns person. Det er ikke som sådan en biografi, men mere et billede af Kampmanns arbejdskapacitet og arbejdsform.

Fremstillingen tager udgangspunkt i et hidtil overset foredrag af en ung Kampmann i Socialøkonomisk Forening i 1944, hvor han fremlagde en række af sine idéer for den økonomiske politik efter krigen.

Herefter præsenteres historien om velfærdsstatens udvikling gennem to forbundne spor (vækst og velfærd), hvor den økonomiske politik og vækst ses som en forudsætning for den førte socialpolitik og øgede velfærd – begge dele stærkt præget af Kampmanns idéer og drivkraft. En lang række reformer på hver af de to områder beskrives detaljeret, og læseren får et grafisk overblik, der viser tidsforløbet af de forskellige reformområder fra lovforberedende til lovgivende fase.

Målgruppen er læsere med generel interesse for dansk økonomisk politik og velfærdsstatens historie samt en særlig interesse for Viggo Kampmanns talent og begavelse. E. Damsgård Hansen har kendt Kampmann personligt og arbejdet sammen med ham, og bogen byder derfor også på personlige anekdoter.

 

Ejvind Damsgård Hansen, født i 1931, er cand.polit. og var, efter nogle år som embedsmand, lektor i økonomi ved Handelshøjskolen i København, nu CBS.

Lars Lund, født i 1937, er cand.polit. og lektor emeritus ved CBS.

 

Se flere titler inden for Dansk politik

 

 

Læs mere