Dilemmaledelse i praksis

Dilemmaledelse i praksis

– 31 værktøjer til den værdiskabende leder

Af

Henrik Holt Larsen , Lilian Mogensen

Pris

350 kr

Om bogen

At udøve dilemmaledelse er spændende, men også udfordrende for lederen. Det er fagligt og personligt givende, men også belastende. Det styrker selvtillid, stolthed og passion, men efterlader også usikkerhed og tvivl pga. de mange fravalg og paradokser, der bygger rede i lederens sind.

Dilemmaledelse kræver, at man vælger sine landvindinger, sejre, ulemper, bivirkninger og nederlag med omhu. Ledere lever med dilemmaer, de lever af dem, de lever for dem, og de overlever i kraft af dem.

Denne bog er en praktikerguide og værktøjskasse med 31 ledelsesværktøjer, så der er ét værktøj til hver dag i måneden! Hvert af de 31 værktøjer til dilemmaledelse hjælpes på vej af en kort beskrivelse af det bagvedliggende dilemma og dets iboende spændingsfelter. Som et smæk med halen følges hvert værktøj til dørs med tankevækkende virksomhedseksempler, citater og saftspændte statements, der sætter dilemmaet og værktøjet i perspektiv. Det er håbet, at den daglige inspiration fra bogen kan bringe os væk fra de mange nærdødsoplevelser med dårlig ledelse, og at bogen kan være en smittebærer for god ledelse i fremtiden.

Bogens målgruppe er ledere, der udøver dilemmaledelse, medarbejdere, der udsættes for den, HR-professionelle, som bistår virksomhederne med at håndtere ledelsesdilemmaer, samt studerende på ledelsesfag, der ruster sig til at navigere i dilemmaledelsens smukke, men krævende skærgård.

 

Om forfatterne

Henrik Holt Larsen er professor emeritus i Human Resource Management ved CBS, Copenhagen Business School.

Lilian Mogensen er bestyrelsesmedlem og rådgiver inden for digitalisering, strategisk forretningsudvikling, HRM og ledelse

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

16.11.2018

Sider:

320

ISBN:

9788757444490

"I »Dilemmaledelse i praksis« går Lilian Mogensen og Henrik Holt Larsen i dybden med i alt 31 områder med dilemmaer, beskrevet med værktøjer til at håndtere hvert af dilemmaerne. Ideen er ifølge Lilian Mogensen, at man med bogens hjælp som leder kan dygtiggøre sig i ét dilemma og værktøjet hertil om dagen en måned igennem."
- Henrik Helmer Petersen, Frederiksborg Amts Avis

”For søren en krævende og givende bog som professoren og rådgiveren har skrevet!

 Krævende fordi man som læser skal give sig tid – rigelig tid – til at læse om de 31 værktøjer som man præsenteres for. Hvert værktøj vil udfordre dig som leder i en grad så du må bruge lidt ”strategisk tålmodighed” i læsningen. De koncentrerede og vanskelige dilemmaer udfoldes mangfoldigt, hvilket fik – i hvert fald mig – til at tænke følgende: ”…og nu syntes jeg lige det gik så godt som leder – og så kastes der pludselig alle mulige nye perspektiver ind i ledelsesmanegen”.

Du vil blive tvunget til refleksion om netop dig selv som leder – og her er (når nu har valgt ikke at gå i panik) bogen en sand guldgrube. Særligt for den erfarne leder som nok mener at have styr på det hele – jeg stiller mig gerne op i rækken – så slipper du ikke for at tage diskussionen med dig selv ret så kraftigt. Mon der alligevel skulle være enkelte af dine egne ledelsesværktøjer som skal en tur på værkstedet igen?

For mit vedkommende udfordrede bogen mig på ”tillid og ansvar”, ”robusthed” samt dette med at tage ansvar for, omsorg og pleje af sit personale. Hvordan skal det forstås, opleves og udleves – og i hvilken grad?

Bogen var krævende, udfordrende og givende. Hvad mere kan man ønske sig? Når man – som jeg – har oplevet High Performance Teams, så var det også bekræftende at læse den perfekte beskrivelse af netop sådanne teams i bogen. Fra krigens verden hvor man som professionel soldat er indsat og udsat kan jeg også nikke genkendende til det citat fra Winston Churchill som også er med i Lilian og Henriks bog: If you are going through hell – keep going”. Intet er mere rigtigt!

Vær klar til at blive udfordret – læs 'Dilemmaledelse i praksis'."
- Kim Kristensen, Ceremonimester i Kongehuset, kåret til årets leder i 2009

"En spændende, aktuel og brugbar bog, som jeg gerne anbefaler."
- Anmeldelse ved Ulla Bechsgaard, Jyllands-Posten og Finans.dk