For mange er dansk retsfilosofi stort set identisk med Alf Ross. I udlandet er han den, der har bragt Danmark frem i første række rent retsfilosofisk, og han havde en meget dominerende position herhjemme i midten af det 20. århundrede. Men dansk retsfilosofi er meget andet end Ross, og det er formålet med denne bog at give en bred skildring af dansk retsfilosofi og dermed bl.a. bidrage til at placere Ross' teorier i en dansk rets- og idéhistorisk sammenhæng.

Kampen mellem retspositivister og naturretstilhængere har i høj grad præget den danske retsfilosofi, og med Ross' indsats i denne kamp så det længe ud til, at retspositivismen endegyldigt havde sejret. Men som det fremgår af kapitlet om udviklingen efter Ross, er naturretten igen begyndt at markere sig i Danmark, og man kan generelt se på perioden efter Ross som præget dels af en række opgør med Ross og dels af en stor grad af pluralisme. I bogen skildres en lang række retsfilosofiske positioner, som er præget af mange forskellige teoretiske inspirationskilder samt af udviklingen i ret og samfund.

Ross er ikke den eneste store skikkelse i dansk retsfilosofi. Som det fremgår af bogen, formåede A.S. Ørsted i begyndelsen af det 19. århundrede på en helt selvstændig måde at forny retsteorien ud fra ønsket om at skabe en praktisk relevant retsteori og retsvidenskab, og Ørsteds "pragmatiske" retsteori er måske det mest originale bidrag fra dansk side til retsfilosofiens fornyelse, selvom han stort set er ukendt i udlandet og også er gledet meget i baggrunden herhjemme.

Bogen skildrer de generelle udviklingslinjer i dansk retsfilosofi, men indeholder også en lang række portrætter af danske retsfilosoffer fra 1800 og til nu, hvor man kan finde en række konkrete oplysninger om de enkelte retsfilosoffers produktion og inspirationskilder. Den er søgt skrevet, så den kan læses af folk uden noget større forhåndskendskab til filosofi eller jura.