Bogen henvender sig primært til nuværende og især kommende myndighedspersoner i den moderne social- eller beskæftigelsesforvaltning. Det vil sige socialrådgiveren, hvis opgave det er eller vil blive at yde hjælp til borgeren, som midlertidigt eller mere varigt mangler evnen til at forsørge sig selv eller drage omsorg for sine nærmeste, herunder sine børn.

“Det socialretlige kompleksitetskort”, som udfoldes i bogen, er todelt. Den teoretisk og filosofisk orienterede refleksionsdel bygger på en kombination af pragmatisme og systemteori (et naturalistisk perspektiv). Den mere praktisk orienterede navigationsdel, der spiller sammen med refleksionsdelen, sigter på at give oversigt over den vanskelige opgave, det er, at integrere de forskellige hensyn i sagsbehandlingen – og de faldgruber, der knytter sig hertil. 

Det svære for ikke-juristen er at forbinde retten og juraen med et særligt perspektiv på opgavevaretagelsen i forvaltningen. Det er ikke nok at forbinde jura med teknik og det er ikke givet, at man som myndighedsudøver har tilstrækkelig sikkert fat i juraen, fordi man en gang i mellem orienterer sig i en lovsamling. Bogen insisterer på at gå bag om den formelle jura og tage fat i retten som et værdimæssigt og retsstatsligt forankret ståsted.

Udover at juraen i dag må konkurrere med andre perspektiver i forvaltningsrummet, er lovgrundlaget komplekst og i sig selv en udfordring. Det er det ikke bare for ikke-jurister, men såmænd også for jurister, der derfor også kan have gavn af at læse bogen.