Arveret

I en retlig optik opfattes døden som den tilstand, der afslutter livet. Døden har retlig interesse på flere områder. At blive erklæret død udgør først og fremmest den største rettighedsfortabelse for individet, vi har i retssystemet. Evnen til retligt at råde over sine rettigheder forsvinder. Ejendom falder i arv og en række rettigheder overgår. De praktiske og retlige konsekvenser af døden er omkalfatrende for individets status og retsstilling, og der er derfor givet omfattende regler for, hvem der kan konstatere dødens indtræden og hvilke betingelser, der skal være opfyldt.

Centrum for denne fremstilling er den døde. Bogen bygger på en række forskellige retlige discipliner, hvor retsstillingen for afdøde og afdødes efterladte har karakter af specialdiscipliner. Denne tværgående tilgang belyser, at der savnes en samlet lovgivningsmæssig tilgang til emnet.

Definitionen af menneskets død er også udgangspunktet for en etisk diskussion om livets afslutning. Desuden hænger definitionen af døden i sidste instans også sammen med definitionen af personbegrebet.

Beror beskyttelsen af afdøde på hensynet til den afdøde selv – og i så fald, hvor længe efter døden vedbliver det afdøde individ med at være beskyttelsesværdigt? Er der andre hensyn, der kan begrunde, at individet fortsat nyder nogen retsbeskyttelse også efter døden? Disse spørgsmål sætter bogen fokus på med henblik på at forstå de dødes status i retten. 

Om forfatteren

Janne Rothmar Herrmann er lektor i bioret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.