Ansættelsesretlige aspekter af virksomhedsoverdragelse

Pris

E-bog Papirbog
950,00 kr 1.100,00 kr
Medlemspris Medlemspris
760,00 kr 880,00 kr
Udgave 2, 2016 | ISBN 9788757416442
539 sider | Hardcover
  • OM BOGEN

Bogen beskriver og analyserer gældende ansættelsesretlige aspekter af virksomhedsoverdragelser i Danmark; først og fremmest på baggrund af lov om lønmodtageres retsstiling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven).

Loven er præceptiv og finder anvendelse på det betydelige antal virksomhedsoverdragelser, der finder sted hvert år. Virksomhedsoverdragelsesloven har givet anledning til et stort antal sager ved danske domstole og EU-Domstolen, der er af væsentlig betydning for fortolkningen af reglerne. Fremstillingen gennemgår et omfattende antal danske afgørelser fra de ordinære domstole, Arbejdsretten og faglig voldgift, samt afgørelser fra EU- og EFTA Domstolene.

Blandt de emnekredse, der behandles i bogen, er

  • afgrænsningen af de overdragelser, der er omfattet af loven
  • retsvirkningerne og konsekvenser af opsigelser af medarbejdere i strid med loven
  • kollektive overenskomsters stilling i forbindelse med virksomhedsoverdragelse
  • udlicitering og outsourcing
  • håndtering af pensioner og andre ”benefits” ved virksomhedsoverdragelser
  • kravene til information og høring

Fremstillingen er en håndbog til praktikere, herunder praktiserende advokater, virksomhedsjurister, personer med ansvar for “human resource” samt advokater og jurister i organisationerne, men kan også anvendes som lærebog for studerende og andre med en videregående interesse for ansættelsesret.

Om forfatteren

Mette Klingsten er advokat med møderet for Højesteret og har udgivet en række andre bøger om ansættelsesretlige emner, eksempelvis om masse-afskedigelse og om personalepolitikker ligesom hun har været medforfatter til en generel fremstilling om funktionærret og andre ansættelsesretlige emner.

Læs mere