Merværdiafgiftsretten har gennem de senere år været genstand for stadig større interesse fra mange sider. Der kan eksempelvis konstateres en betydelig oprustning i rådgivningsbranchen. Merværdiafgiftsretten fortjener således også en retsvidenskabelig belysning som denne.

Bogens emne er et af merværdiafgiftens centrale elementer, nemlig fradragsretten. Nationale retsinstanser og EF-domstolen bidrager til stadighed til fastlæggelse af fradragsrettens betingelser. Der tages udgangspunkt i EU-retten, og på baggrund heraf foretages en analyse af de subjektive og objektive betingelser, der knytter sig til fradragsrettens udøvelse.

Det EU-retlige udgangspunkt giver desuden mulighed for en analyse af, hvorvidt den nationale retspraksis er i overensstemmelse med EU-retten. I fremstillingen rejses kritik af implementeringen, idet den nationale lovgivning i såvel sproglig som strukturel henseende ligger langt fra det EU-retlige ophav. Disse forskelle giver anledning til unødvendig retsusikkerhed. Der fremdrages en række eksempler på, at den nationale retspraksis ikke er i overensstemmelse med EU-retten med heraf følgende uberettigede provenutab.

Henrik Stensgaard, cand.merc.aud. og BA.-jur. er ansat som adjunkt ved Handelshøjskolen i Århus. Forfatteren har tidligere som ansat i revisionsbranchen og som fuldmægtig i den statslige afgiftsadministration beskæftiget sig med fagområdet. Fremstillingen er en lettere revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling, som er indleveret og forsvaret ved Handelshøjskolen i Århus.