Zygmunt Bauman (1925-2017) var en polsk sociolog, der igennem en lang årrække var en af sin tids mest fremtrædende tænkere. Efter at være havnet i unåde hos det kommunistiske system i Polen, valgte Bauman at leve store dele af sit liv i eksil i England. Det var herfra, at han med et forfatterskab, der rummer mere end 50 bøger og hundredvis af bogkapitler og tidsskriftsartikler, med en lang række centrale værker var med til at udvikle og udfordre både sociologien og samtiden. Mest kendt er hans bog Modernitet og Holocaust (1989), der har vundet adskillige internationale priser.

JOHN DEWEY (1859-1952) er en af det 20. århundredes mest konsekvente og systematiske fortalere for ideen om demokrati som livsform, og hans tanker har haft stor indflydelse langt ud over hans eget fag, filosofien, hvor han især er kendt som udvikler af pragmatismen. Hans tanker om demokrati og uddannelse har fx påvirket den pædagogiske udvikling i en lang række lande, mens han i en amerikansk kontekst har spillet en central rolle i udviklingen af et ikke-kommunistisk, liberalt og progressivt alternativ til de etablerede partier.

Louis Pierre Althusser (1918-1990) er den måske mest radikale og kontroversielle fornyer af den marxistiske politiske tænkning i det 20. århundrede. Hans værk er af samme grund uomgængeligt for enhver, der ønsker at forstå senere ny- og postmarxistisk teori. Hertil kommer, at han indtager en hovedrolle i udviklingen af fransk politisk filosofi og videnskabsteori i anden halvdel af 1900-tallet. I denne bog introduceres læseren for første gang på dansk til hele Althussers forfatterskab i perioden 1959 -1986.

Charles Louis de Secondat, baron de La Brède et de Montesquieu (1689-1755) er en af de helt centrale skikkelser i oplysningstidens politiske tænkning. Han har haft helt afgørende betydning for de moderne idealer om retsstat og liberalt demokrati.

Niklas Luhmann (1927-1998) er en af de helt centrale tænkere for enhver, der ønsker at forstå det moderne samfunds kompleksitet og aktuelle betingelser for politik, styring og ledelse. Luhmann havde en imponerende evne til at dekonstruere statskundskabens sædvanlige antagelser og formulere nye indsigter. En gennemgående pointe i forfatterskabet er, at samfundet grundlæggende er ustyrligt, og at enhver styring producerer ny ustyrlighed.

JAMES M. BUCHANAN (1919-2013) var økonom og anvendte ikke alene økonomiske redskaber til at belyse snævre økonomiske problemer, men også bl.a. politiske. Han er en af grundlæggerne af public choice-teorien (rational choice), dvs. studiet af politik med udgangspunkt i vælgere og beslutningstagere som rationelle, egennyttige aktører. Tilgangen fik afgørende indflydelse på moderne politologi, og han modtog i 1986 Nobelprisen i økonomi på baggrund af denne forskning. Buchanans projekt var imidlertid større og mere vidtrækkende.

Benedict Spinoza (1632-1677) er en af de væsentligste og mest radikale fornyere af den vestlige politiske filosofi i den tidlige modernitet. Samtidig er han også den mest markante repræsentant for den tidlige oplysningstænkning.

GEORG WILHELM FRIEDRICH HEGEL (1770-1831) er inden for den politiske tænkning en kontroversiel skikkelse, som tidligere er blevet anklaget for totalitarisme, men som i vor tid i højere grad anses for at være en moderne, liberalt orienteret filosof med sans for den Franske Revolutions politiske frihedsidealer.

Alexis de Tocqueville (1805-1859) er en af de helt centrale tænkere for enhver, der ønsker at forstå det moderne demokratis dilemmaer, demokratiseringsprocesser og civilsamfundets betydning. Hans bøger om Demokrati i Amerika og Det gamle regime ogrevolutionen vakte stor opsigt i midten af 1800-tallet, og ved sin død var han en berømthed i USA og i det meste af Europa.