Nyere politisk teori er et forsøg på at analysere sig frem til principperne for det retfærdige samfund. Den amerikanske filosof John Rawls’ bog A Theory of Justice fra 1971 er et centralt udgangspunkt for traditionen. Konkurrerende samfundsmodeller med en minimalstat som omdrejningspunkt, eller med fokus på fællesskab frem for individuelle rettigheder, blev formuleret som alternativ til Rawls’ socialliberale model.

Hvad ville Niccolò Machiavelli have hvisket en dansk statsministerkandidat i øret, hvis han havde kunnet? Muligvis ville Renæssancens politiske mestertænker have rådet hende eller ham til at tænke, tale og se som en konkurrencestatsminister. Det er i hvert fald påstanden i denne bog.

Med inspiration fra Fyrsten opstiller Konkurrencestatsministeren syv simple læresætninger, som enhver dansk politiker, studerende eller almindelig politisk interesseret må kende til, hvis vedkommende gør sig håb om at forstå og begå sig på konkurrencestatens kommandobro.

Elinor Ostrom (1933-2012) modtog i 2009 nobelprisen i økonomi for sine analyser af, hvordan lokalt samarbejde kan løse kollektive handlingsproblemer i forbindelse med forvaltning af fælles ressourcer – og mindst lige så effektivt som statslig regulering eller privatisering. Samtidig øger samarbejde legitimiteten af beslutningerne blandt borgere og brugere af en ressource. Det centrale er, at de konkrete, lokalt udformede institutioner skaber betingelserne for tillid og selvregulering.

FRITZ W. SCHARPF (f. 1935) er en af de største nutidige tyske samfundsforskere. Hans forskning har haft banebrydende betydning for statskundskaben og dannet skole for en praksisnær, men teoretisk informeret forskning af blandt andet beslutningsprocesser, politikforandring, legitimitet og studier af EU samt velfærdsstater.

Axel Honneth (f. 1949) er en hovedskikkelse i nyere kritisk samfundsteori. Hvis politik handler om fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund, så er et afgørende spørgsmål, hvilke værdier og goder vi bør fordele. Axel Honneths teorier om anerkendelse og frihed udgør en grundlæggende udfordring for gængse forestillinger om, hvilke værdier der bør være i politisk fokus.

VLADIMIR LENIN (1870-1924) er ikke blot en af de mest fremtrædende og omstridte politiske lederskikkelser fra det 20. århundrede, men også en markant politisk tænker. Hans tanker om revolutionen, det revolutionære parti, den kapitalistiske stat, proletariatets diktatur og den moderne imperialisme er lige så indflydelsesrige, som de er kontroversielle. 

Pierre Bourdieu (1930 – 2002) står som en af de mest indflydelsesrige europæiske sociologer i det 20. århundrede, og hans arbejde har haft stor betydning for så forskellige forskningsområder som klasse, kunst, uddannelse, videnskab, journalistik, og politik.

John Locke kan betragtes som den liberale politiske filosofis grundlægger. Han formulerede en række principper, som står helt centralt i den liberale tradition. Adskillelsen mellem stat og samfund – og mellem det offentlige og det private menneske – udgør således kernepunkter i Lockes politiske filosofi.

Få overblik over nogle af vores tids vigtigste politiske og filsofiske tænkere med serien Statskundskabens klassikere. Hver titel indeholder en kort biografi, en analyse af klassikerens faglige bidrag til statskundskaben, en påpegning af klassikerens påvirkning af andre statskundskabsteoretikere og en behandling af vedkommendes aktualitet for politik i dag. Denne bogpakke omfatter titlerne:

John Rawls

David Easton

Robert A. Dahl