NATO er i dag mere aktuel og relevant end nogensinde, efter fire år med præsident Trump i Det Hvide Hus, den russiske aggression i Østersøen og Nordatlanten, debatten om de to procent af medlemslandenes forsvarsbudgetter og med nye trusler fra Kina, cyberkrig og terrorisme.

Moderne krigsførelse er uhyre kompleks, og beslutninger skal ofte træffes hurtigt på baggrund af enorme mængder ufuldstændige data. Til det formål er kunstig intelligens særdeles velegnet. Maskinlæring, algoritmer, neurale netværk og andre computerdrevne efterligninger af den menneskelige tænkeevne repræsenterer derfor en egentlig militærteknologisk revolution. I denne antologi leverer førende danske forskere og praktikere for første gang en samlet introduktion til teknologien bag og anvendelsen af kunstig intelligens i militære systemer og organisationer.

"Hvorhen Europa?" spørger Uffe Østergård, og svarer med en suveræn syntese af tusind års europæisk historie der vil udfordre både unionens tilhængere og dens modstandere.

EU har paradoksalt styrket nationalstaterne samtidig med, at vælgerne frygter, at deres nationale suverænitet er ved at forsvinde i Bruxelles. Europas befolkninger føler sig snydt af Unionens teknokratiske og elitære samarbejdsmåde. Og når de bliver spurgt, stemmer de nej til mere union.

Nedrustning er den første, omfattende beskrivelse på dansk af den folkeretlige regulering af nedrustning, våbenkontrol og ikke-spredning af såvel masseødelæggelsesvåben som konventionelle våben, herunder håndvåben, inhumane våben, anti-personelminer og klyngebomber. Bogen indeholder en retlig beskrivelse af reglerne, som de er formuleret i traktater og konventioner samt i den folkeretlige sædvaneret. ”

Nedrustning er inddelt i følgende tre dele:

Irak, Bosnien, Kosovo, Afghanistan, Irak igen, Afrikas Horn, Libyen og Mali.

Danske militære styrker har været engageret mange steder de seneste år – ofte i egentlige kamphandlinger. At Danmark er i krig er nærmere reglen end undtagelsen. På trods af menneskelige og økonomiske omkostninger er brug af væbnet magt blevet en almindelig del af Danmarks aktive udenrigspolitik i en sådan grad, at udenrigspolitikken i dag kan beskrives som militær aktivisme.