Aldrig har klimaet været så højt på den politiske dagsorden som ved folketingsvalget i 2019. Aldrig har så mange danske vælgere besluttet sig for, hvad de ville stemme under en valgkamp som ved folketingsvalget i 2019. Og vi skal tilbage til jordskredsvalget i 1973 for at finde et omfang af partiskift fra det foregående folketingsvalg, der matcher det, vi så ved folketingsvalget i 2019. På disse måder er folketingsvalget 2019 særligt, og vælgeradfærden værd at analysere i detaljer.

Bogen handler om Viggo Kampmanns betydning som idémand for, og igangsætter af, udviklingen af den danske velfærdsstat i højvækstårene 1957-74. Fokus er på de økonomiske og sociale reformer i perioden og altså mere på politikken end på Kampmanns person. Det er ikke som sådan en biografi, men mere et billede af Kampmanns arbejdskapacitet og arbejdsform.

Fremstillingen tager udgangspunkt i et hidtil overset foredrag af en ung Kampmann i Socialøkonomisk Forening i 1944, hvor han fremlagde en række af sine idéer for den økonomiske politik efter krigen.

I de vestlige demokratier er den statslige regulering omfattende. Det gælder også i Danmark. En stor del af reguleringen sker via bekendtgørelser. Nogle er mere vidtgående end mange love og griber stærkt ind over for borgere og virksomheder. Andre er smallere og tekniske udmøntninger af lovbestemmelser. Fælles for dem er, at de ikke er vedtaget af Folketinget, men udformet og sat i kraft af regeringen og dens embedsmænd efter bemyndigelse fra Folketinget. Der er i dagens Danmark mere end fem tusinde gældende bekendtgørelser.

"Arbejdsmarkedspolitik" giver en grundlæggende beskrivelse af arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmarkedspolitik i Danmark set fra et økonomisk perspektiv.

Bogen indeholder en gennemgang af de vigtigste organisationer, opgørelser om arbejdsmarkedet og rammerne for forhandlinger af overenskomst samt institutionerne for aftalernes overholdelse. Endelig indgår en belysning af de væsentligste offentlige institutioner inden for området.

Tænketanke har efter årtusindskiftet etableret sig som aktører i dansk politik. På grundlag af ekspertise, påstået uafhængighed og synlighed konkurrerer tænketanke om finansiering og om indflydelse på politiske beslutninger. Deres fremvækst rejser spørgsmål til borgere, praktikere og studerende, der beskæftiger sig med demokrati og politik i Danmark.

Hvad er en tænketank? Hvorfor er tænketankene kommet? Hvordan ser landskabet af tænketanke ud? Og hvad betyder deres fremvækst?

Spor - I forskning og politik er et festligt kritisk skrift udgivet i anledning af Ove Kaj Pedersen træder tilbage som professor for at overgå til livet som utvivlsomt aktiv emeritus. Det rummer personlige beretninger om mødet med Ove og betragtninger over forskellige sider af Oves offentlige virke og hans forskning. Til støtte for overblikket over en ekstraordinær karriere med markante forksningsresultater, skabelse af nye institutioner og en konsekvent formidling og deltagelse. 

Fremmedsprog er døren til verden. Hvis man vil rejse eller arbejde i andre kulturer og forstå andre mennesker er sprog ikke bare nyttigt, men også vidunderligt. Øhrgaard og Verstraete-Hansens bog beskriver hvor nødvendigt det er at lære sig selv og ikke mindst vores børn flere fremmedsprog. Ikke blot fordi det er praktisk for succes i arbejdslivet. Men også fordi verden bliver større, dybere og rigere hvis den opleves gennem sproget.

Denne debatbog handler om fremmedsprog og uddannelse med særligt – men ikke eksklusivt – henblik på de videregående uddannelser.

Dansk arbejdsmarkedspolitik er i fokus både nationalt og internationalt. I EU har den danske arbejdsmarkedsmodel tjent til inspiration for udviklingen af en europæisk beskæftigelsesstrategi. Herhjemme berører arbejdsmarkedspolitikken mange menneskers dagligdag.

I denne reviderede udgave gives et opdateret og systematisk overblik over arbejdsmarkedspolitikken, både når det gælder teoretiske perspektiver, konkrete erfaringer og de kommende års udfordringer. Der er særlig fokus på de store arbejdsmarkedspolitiske reformer, som er gennemført fra starten af 2010’erne.

Med udgivelsen af denne bog dækker krøniken om dansk partipolitik nu et kvart århundrede. Dansk partipolitik 1987-1998 beskrev de første knap ti år, Fra valgkamp til valgkamp behandlede perioden fra 1998 til 2001, Det nye flertal perioden fra 2001 til 2005 og Blå eller rød eller…? fører os frem til årsskiftet 2011/12.