Lovsamlingen udgør blandt andet straffeprocessuel oversigt, og er primært udarbejdet med henblik på at understøtte undervisningen i strafferet og procesretlige fag på jurastudiet. Indholdet er nøje udvalgt og sammensat, så det dækker den studerendes behov for en regelsamling i undervisningen såvel som til eksamen. Lovsamlingen kan med fordel også anvendes af praktikere, der arbejder med proces- og strafferet.

Afhandlingen indeholder en retlig behandling af tre bestemmelser i straffeloven, som er blevet betegnede som æresrelaterede, nemlig forbud mod kvindelig omskæring (strl. § 245 a), ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (strl. § 260 stk. 2) og ulovlig tvang i forbindelse med ansigtstildækning (strl. § 260 stk. 3).

Der er siden 1. udgaven vedtaget et stort antal ændringslove til straffuldbyrdelsesloven, hvilket har medført, at op imod halvdelen af lovens bestemmelser er blevet ændret. Hertil kommer, at nye kapitler er blevet indsat i loven, herunder om fodlænkeafsoning.

Den typiske forbrydelse vil være, hvor personer foretager en strafbar handling. En person slår en anden, tager en andens ting uden at få lov osv. Personen straffes for det, han gør. I nogle tilfælde vil man dog kunne straffes for ikke at gøre noget, man skulle have gjort. Her vil personen altså skulle foretage sig noget særligt for at undgå straf. Visse steder fremgår det klart, at loven kræver bestemte handlinger af borgerne, og hvis de ikke foretager sig disse, vil de blive straffet. Men hvad så, når sådanne krav ikke kan læses direkte i loven?

"Strafferet 2 - Sanktionerne" udgør sammen med "Strafferet 1 - Ansvaret" en samlet fremstilling af straffelovens almindelige regler. I Strafferet 2 gennemgås de forskellige former for straf og ud fra retspraksis søges opstillet nogle principper for, hvorledes straffene udmåles i de enkelte sager. Endelig gennemgås reglerne for konfiskation. Fremstillingen er i betydelig grad bygget op omkring spørgsmålet om, hvad der efter grundloven er lovgivers, og hvad der er domstolenes område ved straffastsættelsen.

Straffuldbyrdelsesloven blev vedtaget af Folketinget i 2000. Dermed eksisterede der for første gang en samlet lovregulering af de indsattes forhold i fængslerne. Indtil da var området næsten udelukkende reguleret af administrative regler uden Folketingets formelle involvering. I bogen behandles dette relativt nye lovgivningsområde.

I forbindelse med forberedelsen af straffuldbyrdelsesloven blev der opstillet en række pejlemærker for, hvordan den nye lovregulering af de indsattes rettigheder og pligter burde udformes.

Bogen analyserer og drøfter en række af de centrale folkeretlige spørgsmål, som er opstået i kølvandet på den 11. september 2001. Hvordan defineres terrorisme, og med hvilke folkeretlige midler kan terrorisme bekæmpes? Skal terrorhandlinger bekæmpes med militære magtmidler eller med politi- og strafferetlige foranstaltninger? Er det nødvendigt og legitimt at gå på kompromis med menneskerettighederne for at bekæmpe terrorisme?

Et relevant arbejdsredskab for alle, som professionelt kommer i berøring med de særlige militære regler og for militære chefer med kompetence til at afgøre militære disciplinarsager samt ikke mindst til det personel, som er undergivet de militære regler. I kommentaren til de enkelte bestemmelser er bl.a. redegjort for formålet med bestemmelserne, og bogen er derfor velegnet til undervisningsbrug.