Lovsamlingen udgør blandt andet straffeprocessuel oversigt, og er primært udarbejdet med henblik på at understøtte undervisningen i strafferet og procesretlige fag på jurastudiet. Indholdet er nøje udvalgt og sammensat, så det dækker den studerendes behov for en regelsamling i undervisningen såvel som til eksamen. Lovsamlingen kan med fordel også anvendes af praktikere, der arbejder med proces- og strafferet.

Afhandlingen indeholder en retlig behandling af tre bestemmelser i straffeloven, som er blevet betegnede som æresrelaterede, nemlig forbud mod kvindelig omskæring (strl. § 245 a), ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (strl. § 260 stk. 2) og ulovlig tvang i forbindelse med ansigtstildækning (strl. § 260 stk. 3).

Der er siden 1. udgaven vedtaget et stort antal ændringslove til straffuldbyrdelsesloven, hvilket har medført, at op imod halvdelen af lovens bestemmelser er blevet ændret. Hertil kommer, at nye kapitler er blevet indsat i loven, herunder om fodlænkeafsoning.

Den typiske forbrydelse vil være, hvor personer foretager en strafbar handling. En person slår en anden, tager en andens ting uden at få lov osv. Personen straffes for det, han gør. I nogle tilfælde vil man dog kunne straffes for ikke at gøre noget, man skulle have gjort. Her vil personen altså skulle foretage sig noget særligt for at undgå straf. Visse steder fremgår det klart, at loven kræver bestemte handlinger af borgerne, og hvis de ikke foretager sig disse, vil de blive straffet. Men hvad så, når sådanne krav ikke kan læses direkte i loven?

"Strafferet 2 - Sanktionerne" udgør sammen med "Strafferet 1 - Ansvaret" en samlet fremstilling af straffelovens almindelige regler. I Strafferet 2 gennemgås de forskellige former for straf og ud fra retspraksis søges opstillet nogle principper for, hvorledes straffene udmåles i de enkelte sager. Endelig gennemgås reglerne for konfiskation. Fremstillingen er i betydelig grad bygget op omkring spørgsmålet om, hvad der efter grundloven er lovgivers, og hvad der er domstolenes område ved straffastsættelsen.

Jurisdiction in criminal matters is one of the classical central issues concerning criminal justice. Due to globalization it seems increasingly relevant for legislators, prosecutors and judges all over.

Bogen her er en letlæselig gennemgang af de vigtigste forbrydelser: drab, vold, voldtægt, tyveri, bedrageri, EU-svig, spritkørsel, narkotikahandel m.fl. Den kan bruges såvel af den jurastuderende, som hurtigt vil skaffe sig et overblik, som af andre, der ønsker at forstå, hvad der gemmer sig bag de juridiske fagudtryk.

Denne ajourførte 7. udgave af Hovedlinjer i Erhvervsstrafferetten giver i en letlæselig form en præcis redegørelse for de generelle regler om strafansvar, kravene om lovhjemmel, uagtsomhed og forsæt, selskabsansvar, forsøg og medvirken alt relateret til erhvervslivets kriminalitet.

Insiderhandel, mandatsvig, databedrageri og anden økonomisk kriminalitet har stor betydning for erhvervslivet og for samfundet. Hvad er kriminaliseret, og hvor ligger strafansvaret, når to virksomheder fusionerer? Dette, samt mange andre relevante spørgsmål, får du svar på i denne bog.

Det strafferetlige legalitetsprincip er af central betydning for enhver, der kommer i konflikt med de normer og regler, der gælder i samfundet. Ideen om, at handlinger ikke bør betragtes som forbrydelser og dermed ikke bør medføre straf, uden at dette allerede er bestemt ved lov, har besjælet tanken i mange hundrede år. Imidlertid blev princippet ikke en del af dansk strafferet før 1866-straffeloven og kom først ved straffeloven af 1930 til at omfatte hele strafferetten.