Djøf Forlags lovsamlinger er specielt udarbejdet til studerende. Lovsamlingerne indeholder de love og regler, der anvendes i undervisningen, og er derfor et uundværligt værktøj i undervisningssammenhæng og til eksamen. Alle love er konsoliderede  og ajourført med seneste ændringer pr. 1. august 2022. Lovsamlingerne kan med fordel også anvendes af praktikere, der har behov for at have et opdateret regelgrundlag lige ved hånden.

Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar er en systematisk fremstilling af ansvarsbetingelserne efter dansk ret. De strafferetlige ansvarsbetingelser er på en gang grundfæstet og samtidig under konstant udvikling. De enkelte emner og problemstillinger er følgelig perspektiveret i forhold til nyeste retspraksis, teori og samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst i forhold til de senere års internationale retsudvikling og de deraf afledte EU-retlige og menneskeretlige krav.

Kommenteret straffelov. Speciel del udgør sammen med Kommenteret straffelov. Almindelig del et af hovedværkerne inden for den strafferetlige litteratur. Gennem årtiers omhyggelige indsamling af viden inden for alle strafferettens hovedområder – udført af centrale juridiske praktikere og strafferetsprofessorer – har værkerne udviklet sig til en institution og et uvurderligt arbejdsredskab for bl.a. anklagere, dommere, forsvarere og forskere. 

Voldtægt er blandt de mest alvorlige lovovertrædelser, som retsvæsenet behandler. Samtidig er det en sagskategori, som er kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet. Det er veldokumenteret, at retsvæsenet generelt er udfordret i forhold til håndteringen af voldtægtssager på en lang række parametre. 

Grønland fik sin første kriminallov i 1954. Loven mindede på nogle punkter om den danske straffelov. Men hvad angik sanktionssystemet, vakte loven international opsigt ved at operere med »foranstaltninger« i stedet for »straf« og ved at udelukke indespærring, herunder fængsel, fra de foranstaltninger, som kredsretterne kunne anvende over for lovovertræderne. Kriminalloven er senere blevet ændret flere gange med klar inspiration fra det danske straffesystem, men fortsat uden brug af begreberne straf og fængsel.

Strafferet 1 - Ansvaret er en udførlig gennemgang af reglerne om, hvornår en person eller en virksomhed er skyldig. Især de grundliggende og centrale problemer er udførligt behandlet: Hvordan fortolkes straffebestemmelser og hvorfor er det væsentligt, at straffebestemmelser formuleres klart og præcist?

– Er det problematisk, at det i dag er muligt at straffe for psykisk vold i form af ”groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd”?

– Hvorfor straffes en fodboldspiller, der slår ud efter en anden, ikke uden videre for vold?

Afhandlingen indeholder en retlig behandling af tre bestemmelser i straffeloven, som er blevet betegnede som æresrelaterede, nemlig forbud mod kvindelig omskæring (strl. § 245 a), ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab (strl. § 260 stk. 2) og ulovlig tvang i forbindelse med ansigtstildækning (strl. § 260 stk. 3).

Den typiske forbrydelse vil være, hvor personer foretager en strafbar handling. En person slår en anden, tager en andens ting uden at få lov osv. Personen straffes for det, han gør. I nogle tilfælde vil man dog kunne straffes for ikke at gøre noget, man skulle have gjort. Her vil personen altså skulle foretage sig noget særligt for at undgå straf. Visse steder fremgår det klart, at loven kræver bestemte handlinger af borgerne, og hvis de ikke foretager sig disse, vil de blive straffet. Men hvad så, når sådanne krav ikke kan læses direkte i loven?

Se alle titler inden for strafferet

Strafferet 2 · Sanktionerne udgør sammen med Strafferet 1 · Ansvaret en samlet fremstilling af straffelovens almindelige regler.