"Udvalgte delikter i straffeloven" er skrevet til jurastuderende, som har brug for et overblik over og en kort indføring i grundtrækkene for de mest anvendte delikter i straffeloven. Delikterne, der er udvalgt med henblik på undervisningen på bacheloruddannelsen ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, kommenteres kort med hensyn til nogle af de objektive og subjektive gerningsbetingelser samt enkelte udmålingsmæssige forhold. 

se alle titler inden for strafferet 

Voldtægt er blandt de mest alvorlige lovovertrædelser, som retsvæsenet behandler. Samtidig er det en sagskategori, som er kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet. Det er veldokumenteret, at retsvæsenet generelt er udfordret i forhold til håndteringen af voldtægtssager på en lang række parametre. 

Grønland fik sin første kriminallov i 1954. Loven mindede på nogle punkter om den danske straffelov. Men hvad angik sanktionssystemet, vakte loven international opsigt ved at operere med »foranstaltninger« i stedet for »straf« og ved at udelukke indespærring, herunder fængsel, fra de foranstaltninger, som kredsretterne kunne anvende over for lovovertræderne. Kriminalloven er senere blevet ændret flere gange med klar inspiration fra det danske straffesystem, men fortsat uden brug af begreberne straf og fængsel.

Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar er en systematisk fremstilling af ansvarsbetingelserne efter dansk ret. De strafferetlige ansvarsbetingelser er på en gang grundfæstet og samtidig under konstant udvikling. De enkelte emner og problemstillinger er følgelig perspektiveret i forhold til nyeste retspraksis, teori og samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst i forhold til de senere års internationale retsudvikling og de deraf afledte EU-retlige og menneskeretlige krav.

Den kommenterede udgave af straffeloven er bestemt dels til brug for praktiserende jurister, dels som en del af grundlaget for undervisningen i strafferet ved de højere læreanstalter. Kommentaren belyser de retsanvendelsesproblemer, som de enkelte bestemmelser rejser. For så vidt angår retsanvendelsesspørgsmål, om hvis løsning der i teori og praksis synes at være uenighed, er det i almindelighed tilstræbt at undgå en for bestemt stillingtagen for dermed at holde spørgsmålene åbne.

Denne kommentar til straffeloven er beregnet til brug for praktiserende jurister og for studerende. Sigtet har været at belyse de retsanvendelsesproblemer, som bestemmelserne rejser. Ved spørgsmål, om hvis løsning der i teori

og praksis synes at være uenighed, er det i almindelighed tilstræbt at undgåen for bestemt stillingtagen. Trykt domspraksis er omtalt i det omfang, den tjener til belysning af retsanvendelsesspørgsmål.

Se alle titler inden for strafferet.

Den typiske forbrydelse vil være, hvor personer foretager en strafbar handling. En person slår en anden, tager en andens ting uden at få lov osv. Personen straffes for det, han gør. I nogle tilfælde vil man dog kunne straffes for ikke at gøre noget, man skulle have gjort. Her vil personen altså skulle foretage sig noget særligt for at undgå straf. Visse steder fremgår det klart, at loven kræver bestemte handlinger af borgerne, og hvis de ikke foretager sig disse, vil de blive straffet. Men hvad så, når sådanne krav ikke kan læses direkte i loven?

Se alle titler inden for strafferet

Strafferet 2 · Sanktionerne udgør sammen med Strafferet 1 · Ansvaret en samlet fremstilling af straffelovens almindelige regler.

Bogen her er en letlæselig gennemgang af de vigtigste forbrydelser: drab, vold, voldtægt, tyveri, bedrageri, EU-svig, spritkørsel, narkotikahandel m.fl. Den kan bruges såvel af den jurastuderende, som hurtigt vil skaffe sig et overblik, som af andre, der ønsker at forstå, hvad der gemmer sig bag de juridiske fagudtryk.