Voldtægt er blandt de mest alvorlige lovovertrædelser, som retsvæsenet behandler. Samtidig er det en sagskategori, som er kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet. Det er veldokumenteret, at retsvæsenet generelt er udfordret i forhold til håndteringen af voldtægtssager på en lang række parametre. 

Grønland fik sin første kriminallov i 1954. Loven mindede på nogle punkter om den danske straffelov. Men hvad angik sanktionssystemet, vakte loven international opsigt ved at operere med »foranstaltninger« i stedet for »straf« og ved at udelukke indespærring, herunder fængsel, fra de foranstaltninger, som kredsretterne kunne anvende over for lovovertræderne. Kriminalloven er senere blevet ændret flere gange med klar inspiration fra det danske straffesystem, men fortsat uden brug af begreberne straf og fængsel.

Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar er en systematisk fremstilling af ansvarsbetingelserne efter dansk ret. De strafferetlige ansvarsbetingelser er på en gang grundfæstet og samtidig under konstant udvikling. De enkelte emner og problemstillinger er følgelig perspektiveret i forhold til nyeste retspraksis, teori og samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst i forhold til de senere års internationale retsudvikling og de deraf afledte EU-retlige og menneskeretlige krav.

Den kommenterede udgave af straffeloven er bestemt dels til brug for praktiserende jurister, dels som en del af grundlaget for undervisningen i strafferet ved de højere læreanstalter. Kommentaren belyser de retsanvendelsesproblemer, som de enkelte bestemmelser rejser. For så vidt angår retsanvendelsesspørgsmål, om hvis løsning der i teori og praksis synes at være uenighed, er det i almindelighed tilstræbt at undgå en for bestemt stillingtagen for dermed at holde spørgsmålene åbne.

Denne bog tager form af kommentar til den danske straffelov og gennemgår de forskellige aspekter af straffeloven. Sigtet med bogen har været, at belyse de retsanvendelsesproblemer, som bestemmelserne rejser. Foruden en gennemgang af de forskellige typer forbrydelser er der også inkluderet et sagsregister.

Bogen er hovedsageligt rettet mod praktiserende jurister og for studerende ved de juridiske læreanstalter.

Den typiske forbrydelse vil være, hvor personer foretager en strafbar handling. En person slår en anden, tager en andens ting uden at få lov osv. Personen straffes for det, han gør. I nogle tilfælde vil man dog kunne straffes for ikke at gøre noget, man skulle have gjort. Her vil personen altså skulle foretage sig noget særligt for at undgå straf. Visse steder fremgår det klart, at loven kræver bestemte handlinger af borgerne, og hvis de ikke foretager sig disse, vil de blive straffet. Men hvad så, når sådanne krav ikke kan læses direkte i loven?

"Strafferet 2 - Sanktionerne" udgør sammen med "Strafferet 1 - Ansvaret" en samlet fremstilling af straffelovens almindelige regler. I Strafferet 2 gennemgås de forskellige former for straf og ud fra retspraksis søges opstillet nogle principper for, hvorledes straffene udmåles i de enkelte sager. Endelig gennemgås reglerne for konfiskation. Fremstillingen er i betydelig grad bygget op omkring spørgsmålet om, hvad der efter grundloven er lovgivers, og hvad der er domstolenes område ved straffastsættelsen.

Bogen her er en letlæselig gennemgang af de vigtigste forbrydelser: drab, vold, voldtægt, tyveri, bedrageri, EU-svig, spritkørsel, narkotikahandel m.fl. Den kan bruges såvel af den jurastuderende, som hurtigt vil skaffe sig et overblik, som af andre, der ønsker at forstå, hvad der gemmer sig bag de juridiske fagudtryk.

Bogen analyserer og drøfter en række af de centrale folkeretlige spørgsmål, som er opstået i kølvandet på den 11. september 2001. Hvordan defineres terrorisme, og med hvilke folkeretlige midler kan terrorisme bekæmpes? Skal terrorhandlinger bekæmpes med militære magtmidler eller med politi- og strafferetlige foranstaltninger? Er det nødvendigt og legitimt at gå på kompromis med menneskerettighederne for at bekæmpe terrorisme?