Dette er den første egentlige kommentar til rigsrevisorloven (lov om revisionen af statens regnskaber m.m.) og statsrevisorloven (lov om statsrevisorerne).

Begge love er fra 1975, men bygger i vidt omfang på tidligere lovgivning. Selv om det har været robuste love, er de dog blevet ændret adskillige gange siden, særligt som følge af ændret organisering af den statslige forvaltning og behovet for løbende at modernisere og effektivisere revisionsprocessen.

Denne lovsamling er udarbejdet med henblik på at understøtte faget forvaltningsret på jurastudiets bachelordel. Indholdet er nøje udvalgt og sammensat, så det dækker den studerendes behov for en regelsamling i undervisningen såvel som til eksamen. Læserens overblik sikres, da ikrafttrædelsesbestemmelser kun i begrænset omfang er medtaget under hensyn til bogens overskuelighed.

Bogen beskriver på en kort og lettilgængelig måde de forvaltningsretlige problemstillinger. Dens formål er at give et overblik over forvaltningsretten på en overskuelig og pædagogisk måde.

Bogen er skrevet til jurastuderende, der både kan bruge den som introduktion til de enkelte emner, som opslagsbog ved opgavebesvarelse, og – ikke mindst – i forbindelse med forberedelse til eksamen.

I det seneste årti er der sket markante forandringer i de politiske hensyn og prioriteringer, der ligger bag dansk udlændinge- og indfødsretslovgivning. Sammen med udviklingen i europæisk og international ret har dette ført til gentagne og ofte meget betydelige ændringer af denne lovgivning og tilhørende praksis.

For at give en dækkende fremstilling af centrale spørgsmål vedrørende udlændinges indrejse og ophold i Danmark samt deres adgang til dansk statsborgerskab har det derfor været nødvendigt at foretage omfattende revision af bogen Udlændingeret.

Forvaltningsret er et væsentligt retsområde for store dele af erhvervslivet. Mange brancher er underlagt omfattende regulering, der ofte fastlægger detaljerede rammevilkår for den enkelte virksomhed. Og selv virksomheder i de brancher, hvor det ikke er tilfældet, møder jævnligt afgørelser fra forvaltningsmyndigheder i form af påbud, forbud og godkendelse eller mangel på samme.

Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de almindelige forvaltningsretlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier.

Dansk Statsret giver en grundlæggende indføring i faget statsforfatningsret og dets metode. Bogen er i første række skrevet med det formål at danne grundlag for undervisningen i faget ved det juridiske studium. Det er endvidere sigtet med bogen, at den skal kunne være til nytte for forfatningslivets praktikere i Folketinget, ministerier, forvaltningsmyndigheder og retsliv samt for enhver, der er interesseret i forfatningsretlige og grundlovsmæssige spørgsmål. Bogen udkom første gang i 2012. Denne nye, reviderede 3.

Trossamfundsloven – lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken – er blevet til med udgangspunkt i Betænkning nr. 1564. En samlet lovregulering om andre trossamfund end folkekirken. Loven er den første udmøntning af Junigrundlovens løftebestemmelse, den nuværende grundlovs § 69, hvorefter »De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov«.

Socialforvaltningsretten henvender sig til alle, der er i berøring med det sociale system i bred forstand. Både sagsbehandlere, politikere, interesseorganisationer, faglige organisationer, dommere, advokater, private rådgivere og borgere, der modtager eller har modtaget sociale ydelser, kan have glæde af denne bog.