Denne lovkommentar til Kapitalmarkedsloven afløser forfatterens kommentar til Værdipapirhandelsloven, der udkom årligt fra 2004 til 2017.

Det er håbet med denne lovkommentar, som det var med forgængeren, at lette arbejdet med kapitalmarkedsret og gøre det lidt mere overskueligt. Selvom fokus naturligvis er på selve kapitalmarkedsloven, søges læseren gjort opmærksom på de andre retskilder, der også er relevante, og som må inddrages for at få det rette indtryk af gældende ret.

Selskabsretten og de tilgrænsende retsområder, der sætter rammen for drift af selskaber, er under konstant udvikling. Lovreformer, nye domme og nye soft law-initiativer stiller krav til akademikere, jurister, revisorer og andre, som beskæftiger sig med regulering af selskaber. I bogen sætter forskere og praktikere fokus på dels ændringer i selskabsretten efter reformen af selskabsloven, dels udviklingen inden for andre områder af relevans for danske selskaber og analyserer deres indhold og konsekvenser.

Siden 13. udgave af denne bog er der vedtaget en række markante lovændringer såvel i selskabsloven som i den tilstødende lovgivning. Mest markant er ophævelsen af iværksætterselskabsformen i 2019. De mest omfattende ændringer i selskabsloven er en følge af implementeringen i 2019 af det ændrede aktionærrettighedsdirektiv. Implementeringsloven indeholder tillige en række ændringer som har til formål at gøre institutionelle investorer og andre kapitalforvaltere aktive som kapitalejere. Der ligeledes sketen udvikling i kapitalmarkedsreglerne. Bl.a.

Denne lovsamling er udarbejdet med henblik på at understøtte de selskabs- og formueretlige fag på jurastudiets bachelor- og kandidatdel. Indholdet er nøje udvalgt og sammensat, så det dækker den studerendes behov for en regelsamling i undervisningen såvel som til eksamen. Læserens overblik sikres, da ikrafttrædelsesbestemmelser kun i begrænset omfang er medtaget under hensyn til bogens overskuelighed.

Selskabsretten er læren om de juridiske organisationer, der anvendes som ramme for erhvervsmæssig virksomhed.

Finansret beskriver reglerne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsinstitutter og pensionsinstitutter samt udfordringer for fremtidens finansret. Temaerne omfatter tilladelse, forbrugerbeskyttelse, ledelse og kapitalforhold samt Finanstilsynet, hvidvask, social ansvarlighed og digitaliseringen, herunder Fintech, blockchain og kryptovaluta. Bogen er højaktuel i lyset af debatterne om bankernes samfundsansvar og de forretningsmæssige udfordringer.

Introduktion til selskabsretten og kapitalmarkedsretten giver en grundig indføring i de to juridiske discipliner. Den gennemgår de fundamentale principper og hensyn, som ligger bag reguleringen af handel med finansielle instrumenter på børserne samt regulering af de selskaber, som agerer på kapitalmarkedet. Grundlæggende forhold og den praktiske indretning af kapitalmarkedet forklares i et let tilgængeligt sprog, og samtidig fremstilles det nye finansielle tilsyn i EU, dets myndigheder og regelskabelsen på europæisk og nationalt niveau.

Den 29. september 1917 blev lov om aktieselskaber underskrevet af kong Christian X, og herved havde Danmark fået sin første egentlige selskabslov. 100-året for denne milepæl i dansk selskabsret blev markeret ved en jubilæumskonference afholdt på Københavns Universitet.

Denne bog, der indeholder en bearbejdet gengivelse af konferenceindlæggene, giver et indtryk af lovens spændvidde. Bidragene dækker den historiske udvikling og giver en status på selskabslovgivningen i de øvrige nordiske lande.

Med kompendiet Selskabsret – Kapitalselskaber får du indblik i de skatteretlige regler og pligter, der er forbundet med dét at drive virksomhed i kapitalselskabsregi. Kompendiet henvender sig primært til studerende, der ønsker en gennemgang af de kapitalselskabsretlige regler i komprimeret form – eksempelvis som supplement til undervisningen eller eksamens-læsningen.

De finansielle virksomheder, som pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.fl., spiller en stor og afgørende rolle i forhold til den samfundsmæssige infrastruktur på det finansielle marked. Det er naturligt at der findes en detaljeret regulering for de finansielle virksomheder. Reguleringen er både af offentligretlig og privatretlig karakter og angår typisk de finansielle virksomheders virksomhedsudøvelse, kunderelation og det offentlige tilsyn.