Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge trådte i kraft den 1. januar 2017 og er ændret flere gange siden. Den gældende voksenansvarslov fremgår af lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019 som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020.

Voksenansvarsloven bygger i vidt omfang på Magtanvendelsesudvalgets betænkning nr. 1551 fra 2015.

Bogen analyserer fremtidsfuldsmagtslovens § 10, der omhandler fremtidsfuldmagt i personlige forhold. Der peges på en række spørgsmål, der vanskeliggør den praktiske anvendelse af fremtidsfuldmagten.

Bogen afsluttes med en »tilstandsrapport«, der indeholder bud på en række forhold, der bør tages i betragtning ved den bebudede lovevaluering i 2022.

Se flere titler inden for Person-, familie- og arveret

Denne kommentar til familieretshusloven er beregnet til brug for fagfolk, der arbejder på det familieretlige område og for studerende. Der er tale om en juridisk fremstilling, og et vist forhåndskendskab til den almindelige juridiske terminologi er således en fordel for læseren. Det er dog en forhåbning, at andre fagpersoner end jurister samt interessenter fra de forskellige private organisationer, der er i kontakt med mennesker, der berøres af familieretlige problemstillinger, også vil kunne få glæde af bogen.

Børn i familie- og socialretten er en lettilgængelig juridisk lærebog om forældres og samfundets rettigheder og pligter over for børn. Bogen beskriver den privatretlige – familieretlige – lovgivning, der gælder i forholdet mellem forældre og deres børn. Bogen beskriver endvidere den offentligretlige – sociale – lovgivning og de sociale myndigheders forpligtelser i forhold til børn i almindelighed og udsatte børn i særdeleshed.

Siden 3.-udgaven er der bl.a. som følge af den nye lov om Familieretshuset indført nye regler i ægteskabsloven, og 4.-udgaven er opdateret i overensstemmelse hermed. De øvrige kapitler er ligeledes blevet ajourført og justeret siden 3.-udgaven. Bogens indhold kan anvendes både af praktikere og som grundlag for familieretligt pensum på jurauddannelserne.

Denne bog er et uddrag af disputatsen Familieøkonomien fra 2011. Bogen beskriver og analyserer retsstillingen for ugifte samlevende med særligt fokus på hæftelse, ejerforhold, aftaler og indbyrdes krav, herunder kompensationskrav. Da samlevendes retsstilling ofte sammenlignes med den, der gælder for ægtefæller, inddrages ægtefællers forhold i betydeligt omfang.

Den demografiske udvikling viser, at antallet af ældre stiger. Deres retsforhold har voksende betydning. Med denne nye, opdaterede udgave af værgemålsloven med kommentarer søger forfatterne at dække nogle væsentlige og praktisk vigtige juridiske problemstillinger, som opstår i kølvandet på det, der i folkemunde kaldes ældrebyrden.

Da professor Irene Nørgaard i sommeren 2017 takker af efter at have været ansat på Juridisk Institut, Aarhus Universitet, siden august 1983, fandt kolleger det som en must, at dette måtte markeres med et festskrift.

Der findes få ansatte på universiteterne, der har været synonym med deres fag i samme grad som Irene Nørgaard. Gennem mere end 30 år har hun været med til at bære og forme fagene familie- og arveret på Aarhus Universitet – i flere år endda helt alene – og jurastuderende fra Aarhus kan ikke sige »bodel«, »særeje« eller »pensionsrettigheder« uden at tænke på Irene.

Denne kommentar til børneloven, hvis seneste udgave er lovbekendtgørelse nr. 1097 af 7. oktober 2014, er udarbejdet på grundlag af lovens forarbejder, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger om behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab samt administrativ praksis og domspraksis.

Der er i denne udgave kun undtagelsesvist medtaget nyt stof efter 1. februar 2015.