Siden 1998-kommentaren har miljøbeskyttelsesloven været genstand for mere end 100 lovændringer, der har medført omfattende ændringer af bl.a. myndigheds- og klagesystemet samt af de beføjelser, myndighederne er tillagt i loven. Den nye miljølovskommentar omfatter alle disse ændringer, idet den kommenterer de enkelte bestemmelser i loven med udgangspunkt i dens forarbejder. Endvidere redegøres for gældende bekendtgørelser og vejledninger samt for retspraksis og administrativ praksis. Relevant EU-regulering og anden miljøretlig litteratur på området inddrages ligeledes.

International miljøret gennemgår grundigt internationale miljøtraktaters karakter i form af de principper og regler, der er typiske for dem. Hovedvægten er lagt på de traktater, der er globale eller er af størst interesse i et europæisk perspektiv, men også f.eks. soft law og den folkeretlige sædvaneret behandles. Tilsvarende gælder traditionelle emner som international miljøret i forhold til menneskerettigheder eller internationale handelsregler.

Bogen belyser i store træk udviklingen siden den seneste kommentar fra 1973 til den gældende naturbeskyttelseslov fra 1992 i relation til såvel regler som praksis. Hovedvægten er imidlertid lagt på en redegørelse for den nuværende lov.

En række bestemmelser, f.eks. reglerne om bygge- og beskyttelseslinjer samt dele af reglerne om offentlighedens færdsels- og opholdsrettigheder behandles delvist generelt og delvist i tilknytning til de enkelte lovregler.

Bogen indeholder alle lovændringer gennemført før 1. januar 2009.

Denne bog blev udgivet første gang i 1996 med henblik på undervisningen i miljøret på jura-studiet ved Aarhus Universitet. Fagets karakter af grundkursus præger bogen, hvis hovedsigte er at skabe et bredt orienteret overblik over det store og komplicerede reguleringsområde, som miljøretten er.

Med 4. udgaven er bogen ajourført frem til efteråret 2007 med hensyn til lovstof, domme, ombudsmandsudtalelser og administrative afgørelser m.v.

Bogen behandler reglerne og de øvrige retlige rammer, som er fastlagt på internationalt, EU- og nationalt niveau for at sikre en bæredygtig ressourceforvaltning. I lovgivningen anvendes et bredt spekter af virkemidler - herunder de almindelige offentligretlige afgørelser, kortlægning, områdeklassificering, miljøan-svar, erstatningsansvar, producentansvar, afgifter, gebyrer og standarder.

2. udgave er opdateret og ændret i forhold til 1. udgave, der udkom i 2001.