"Produktefterligninger i praksis" beskriver den aktuelle danske retstilstand om produktefterligninger samt nogle af de praktiske og processuelle overvejelser, som sager om produktefterligninger giver anledning til.

Den seneste og meget omfattende ændring af varemærkeloven trådte i kraft den 1. januar 2019, og da der nu er en passende mængde praksis til at belyse de nye bestemmelser, er det tid til denne nye udgave af lovkommentaren – den 6. i rækken. Ændringsloven implementerede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, og som indebar en væsentlig revision og udvidelse af kravene til medlemsstaternes varemærkelove i forhold til det første varemærkedirektiv fra 1989.

Denne bog gennemgår systematisk EU-direktiverne på ophavsretsområdet; til de enkelte bestemmelser i direktiverne knyttes referencer til den danske implementering, resumé af domme fra EU-Domstolen, der vedrører bestemmelsen, og henvisning til relevante præambelbetragtninger, ligesom der efter behov er uddybende kommentarer til bestemmelsen. 2. udgave er opdateret med udviklingen siden 2015, herunder en række nye domme fra EU-Domstolen. De nye direktiver og forordninger i årene 2017-19 er resultatet af den mest vidtrækkende EU-copyrightreform nogensinde.

Bogen handler om, hvad ophavsret er, og hvad de ophavsretlige regler går ud på. Den henvender sig ikke til jurister, men til lægmænd, f.eks. forfattere, forskere, arkitekter m.fl.

Bogen behandler bl.a.:

Etableringen af den fælles europæiske patentdomstol er det største skridt, der er taget i EU til styrkelse af patenthaveres rettigheder siden vedtagelsen af den europæiske patentkonvention i 1973. Værket Den europæiske patentdomstol giver en samlet fremstilling af domstolens virke og de grundlæggende retsregler.

Den teknologiske udvikling har konstant udfordret immaterialretten på væsentlige dele af varemærkeret, og især de digitale medier har således givet mulighed for nye former for brug af andres digitale varemærker i markedsføringen som f.eks. brugen af AdWords i søgemaskinebaseret markedsføring, som keywords til brug for søgemaskineoptimering og som domænenavne. Også på de sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube findes der talrige eksempler på, at andres digitale varemærker er brugt som en form for kendetegn.

Lovkommentaren skaber klarhed over designloven, herunder retsreglernes indhold og anvendelse.



Fremstillingen er fokusereret på Designloven og dansk retspraksis. Også international (især nordisk) praksis inddrages i et vist omfang. Det samme gælder praksis fra The Office of Harmonization for the Internal Market. I kommentaren gennemgås EF-forordningen, og der inddrages aspekter af forordningen i drøftelse af lovreglerne.