Den seneste og meget omfattende ændring af varemærkeloven trådte i kraft den 1. januar 2019, og da der nu er en passende mængde praksis til at belyse de nye bestemmelser, er det tid til denne nye udgave af lovkommentaren – den 6. i rækken. Ændringsloven implementerede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, og som indebar en væsentlig revision og udvidelse af kravene til medlemsstaternes varemærkelove i forhold til det første varemærkedirektiv fra 1989.

Denne bog gennemgår systematisk EU-direktiverne på ophavsretsområdet; til de enkelte bestemmelser i direktiverne knyttes referencer til den danske implementering, resumé af domme fra EU-Domstolen, der vedrører bestemmelsen, og henvisning til relevante præambelbetragtninger, ligesom der efter behov er uddybende kommentarer til bestemmelsen. 2. udgave er opdateret med udviklingen siden 2015, herunder en række nye domme fra EU-Domstolen. De nye direktiver og forordninger i årene 2017-19 er resultatet af den mest vidtrækkende EU-copyrightreform nogensinde.

Patentretten er en vigtig del af det moderne videnssamfunds retlige infrastruktur, og patenter har i dag stor betydning for både store og små virksomheder, hvad enten de er optaget af at beskytte egne opfindelser gennem udtagelse af patent, eller ønsker at undgå konflikt med andres rettigheder.

Bogen handler om, i hvilken udstrækning de danske ophavsretlige undtagelser er forenelige med InfoSoc-direktivet (Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet).

Bogen behandler bl.a. følgende:

Varemærkeret er en kommentar til den danske varemærkelov og er således en fremstilling af dansk varemærkeret i traditionel forstand. En sådan fremstilling vil imidlertid give et ufuldstændigt billede af nutidig dansk varemærkeret. Indledningsafsnittet indeholder derfor en forholdsvis grundig redegørelse for proceduren og praksis for EF-varemærkesystemet og i et vist omfang også for Madrid-Protokollen.

Dansk ophavsrets fleksibilitet er en analyse af den grundlæggende systematik og de centrale ophavsretlige begreber i ophavsretsloven med henblik på at fastslå, hvor fleksibel den ophavsretlige beskyttelse er, dvs. i hvilket omfang loven – herunder EU-direktiverne – giver domstolene mulighed for i deres konkrete retsanvendelse at udvide eller indskrænke den ophavsretlige beskyttelse.

 

Analysen er overordnet opdelt i tre emner:

Meget immaterialretligt beskyttet stof skabes af ansatte som led i deres arbejde for en arbejdsgiver. Det er derfor et vigtigt spørgsmål, i hvilket omfang rettighederne går over til arbejdsgiveren – et spørgsmål, som løses forskelligt fra disciplin til disciplin.

At the heart of this doctoral thesis are the challenges to modern patent law, particularly from the rapid developments in biotechnology.

This book focuses on human gene patents, patents in the animal world, and the pressures put on the patent system by the climate change debate. However, the title looks at patent law from a multilevel and fragmented perspective, including taking a critical view of the increasing involvement of the EU in procedural and substantive patent law. 

Published with financial support of the Dreyer Fondation.

Bogen omhandler den centrale rolle, som foreløbige forbud spiller i retshåndhævelsen af immaterialrettigheder. Den indeholder en omfattende undersøgelse af dansk ret om nedlæggelse af fogedforbud i immaterialretlige sager. Undersøgelsen bygger bl.a. på en gennemgang af mere end 200 utrykte kendelser om forbud fra de senere år. Bogen indeholder udførlige referater og citater fra denne utrykte retspraksis og er dermed velegnet som håndbog for praktikere, der ønsker at orientere sig om den faktiske retsanvendelse i fogedforbudssager.