Persondataforordningen, 2016/679, ændrer dansk persondataret på mangfoldige måder. Den medfører nye krav til de dataansvarlige myndigheder og virksomheder, samt til databehandlerne. Forordningen skaber nye muligheder for borgerne. Den store betydning, som personoplysninger har overalt i samfundet, bliver i det hele taget klargjort. Dette gælder nationalt, i EU og internationalt. Sanktioneringen af regelbrud er væsentligt øget.  

Den nye persondataret skabt af persondataforordningen og suppleret af databeskyttelsesloven indkredses i denne bog ved at sætte fokus på de aktører, der optræder i reguleringen og som på hver deres måde er afgørende for, at persondataretten fungerer.

Aktørerne har både forpligtelser og rettigheder. Bogens fokus er på:

Med EU-persondataretsforordningen er der sket væsentlige ændringer i den persondataretlige regulering, som ikke blot har praktisk, men tillige principiel betydning. Meget af det, som med persondataloven gælder i dag, vil fortsætte, men i en ny indpakning, samtidig med at egentlige nye tiltag ser dagens lys. Dette bliver en del af dansk ret, når forordningen får virkninger 25. maj 2018.

Tredje udgave af Lov om behandling af personoplysninger med kommentarer er ajourført med seneste praksis. Det gælder bl.a. Datatilsynets praksis og en række udtalelser fra Folketingets Ombudsmand samt afgørelser, der er om loven fra danske domstole og fra EU-Domstolen. Endvidere er de lovændringer, der er kommet til siden 2. udgaven af Lov om behandling af personoplysninger indarbejdet. Herudover er der foretaget en almindelig ajourføring af stoffet.

Teleretten er et retsområde i hastig udvikling, navnlig som følge af den teknologiske udvikling, der bl.a. betyder konstant udvikling af nye former for telenetværk, teletjenester og teleterminaler. På trods heraf er den juridiske litteratur om teleretlige emner uhyre sparsom.