Forvaltningsmyndighedernes sagsbehandling undergår i disse år væsentlige forandringer som følge af øget digitalisering. Vi kender allerede mange eksempler på dette: Digital selvbetjening, dataanalyse eller registersamkøring, automatiseret afgørelsesvirksomhed og brug af forskellige former for kunstig intelligens. Bogen beskæftiger sig med det, der af hensyn til en mundret sprogbrug kaldes almindelig digital forvaltningsret. Bogen er det første bind i en række af flere fremstillinger, der er planlagt til at følge ”it-løsningens gang”, dvs.

I retssystemet er det anerkendt, at enhver har en ret til en beskyttelse af sit privatliv og at enhver har en personlighed, der bør værnes imod misbrug.

Den moderne teknologi sætter denne fundamentale retsopfattelse under et betydeligt pres samtidig med, at den almindelige samfundsmæssige opfattelse af de retlige grænser for privathed og personlighed er under forandring.

Persondataforordningen, 2016/679, ændrer dansk persondataret på mangfoldige måder. Den medfører nye krav til de dataansvarlige myndigheder og virksomheder, samt til databehandlerne. Forordningen skaber nye muligheder for borgerne. Den store betydning, som personoplysninger har overalt i samfundet, bliver i det hele taget klargjort. Dette gælder nationalt, i EU og internationalt. Sanktioneringen af regelbrud er væsentligt øget.  

Den nye persondataret skabt af persondataforordningen og suppleret af databeskyttelsesloven indkredses i denne bog ved at sætte fokus på de aktører, der optræder i reguleringen og som på hver deres måde er afgørende for, at persondataretten fungerer.

Aktørerne har både forpligtelser og rettigheder. Bogens fokus er på:

Informationsteknologien (IT) har haft en enorm indflydelse på og store konsekvenser for vores samfund. I kølvandet på denne udvikling er opstået en række juridiske problemer, der har det til fælles, at de går på tværs af eksisterende regler og retsdiscipliner.

Bogens hoveddel består af en juridisk analyse af tre udvalgte problemstillinger:

Persondataretten er under forandring, og inden for nogle år vil der være en ny EU-persondataret. Tiderne er ved at skifte, men de spørgsmål, som persondataretten søger at give svar på er de samme. Hvad er den rette balance mellem beskyttelse og brug af personoplysninger? I hvilken udstrækning kan og bør persondataretten regulere informationsteknologien? Hvor bred og dyb bør de persondataretlige regler være? Hvorledes skal man vurdere forholdet mellem national, EU-retlig, og international persondataret?

Bogen behandler bl. a følgende emner: Integritetsbeskyttelse, databeskyttelse i ansættelsesforhold, ansættelsessamtalen, testning af medarbejdere, E-mail og internet, hjemmearbejdspladser, kontrol- og overvågning af medarbejdere, straffeattester, referencecheck, privatansattes ytringsfrihed, alkohol og rygning.