Samfund før Teknologi kan hentes her som gratis download.

Skal teknologien styre samfundet, eller skal samfundet styre teknologien?

Djøfs TechDK Kommission sætter i Samfund før Teknologi spot på, hvad teknologiens indtog i samfundet gør ved vores demokrati, økonomi og kultur.

Mens klimakrisen raser, kæmper politikere og samfundsaktivister for at skabe et mere bæredygtigt samfund. Udfordringen for dette projekt er ikke kun at finde de rigtige løsninger, men drejer sig også om selve betingelserne for magt. Denne bog stiller skarpt på magtbegrebet i forhold til bæredygtighed og viser, hvordan det er muligt at forstå magt på en ny og mere fyldestgørende måde.   

Det, der sker i verden i disse år vedrørende verdensmålene, er noget af det mest opløftende, man kan tænke sig. At tale om en samlet vision for verdens bæredygtige udvikling er et markant og meget lovende fremskridt. Det er ikke set før. At millioner af mennesker verden over taler om og engagerer sig i globale mål er én af de største FN-bedrifter overhovedet. Men det er det, der sker i verden lige nu.

Inden for velfærdsprofessionerne er der i disse år fokus på tværprofessionelt samarbejde. Målet med samarbejdet er at levere en helhedsorienteret indsats til gavn for borgerne.

Formålet med denne bog er at styrke praktikernes, undervisernes og de studerendes viden om deres egen og andre velfærdsprofessioners historie, værdier og faglighed. Herved bliver det tydeligere, hvad de forskellige professioner kan byde ind med for at løse de fælles opgaver med at styrke børns og borgeres velfærd, sundhed og dannelse.

Engang blev ledelse i det private erhvervsliv og den offentlige sektor anset for markant forskellige discipliner. Sådan er det ikke mere. Ledelsesfilosofierne glider ind over hinanden. 

Lige nu fejrer algoritmerne deres indtog i alle sektorer af samfundslivet: de sociale medier, sundhedsplatformen, hospitalernes diagnostiske systemer, bilindustrien, det omorganiserede skattevæsen, ældreforsorgen, database-marketing og ikke mindst nye managementprincipper i den offentlige sektor − principper, der markedsføres under betegnelsen “afbureaukratisering”.

Men selv om opmærksomheden på algoritmernes autoritet er vokset, finder størsteparten af hele denne udvikling upåagtet sted og uden nogen form for eftertænksom debat om de etiske og samfundskulturelle perspektiver.

Idéen om konkurrencestaten har præget den offentlige debat i flere år. Diskussionerne om folkeskolen, de videregående uddannelser, arbejdsmarkedsreformer, organisering og ledelse af den offentlige sektor, har alle været præget af hvilken type velfærdsstat, vi ønsker os, og hvordan vi kan ruste Danmark til udfordringer globalt og europæisk, nationalt og internationalt.

Vi er begyndt at indrette os på det lange liv. I brede politiske forlig er pensionsalderen i Danmark blevet knyttet til udviklingen i middellevetiden, og stadigt flere ældre planlægger en tredje karriere: Et arbejdsliv eller et livsindhold med mening, når der stemples ud fra det mere formelle arbejdsmarked. Strukturen på arbejdsmarkedet ændrer sig hastigt, og det samme gør den enkeltes muligheder for at være med – også i en høj alder. Fleksibilitet, udvikling og forandring er nogle af de ord, som knytter sig til udviklingen på arbejdsmarkedet.

Industrial foundations are foundations that own companies. Typically, they combine charitable and business goals. This book is about industrial foundation ownership of business companies and what we can learn about it from the Danish evidence. It is about how foundation ownership is ruled, taxed and governed, what role it plays in the Danish economy, and how industrial foundation-owned companies perform. The book is the result of a large collaborative research project, led by the author, on industrial foundations.