Du er her: DJØF Forlag > Titler ABC > Vare
På ministerens vegne
At lede og styre i statens tjeneste
af Christian S. Nissen (red.)
333 sider Hæftet
1. udgave 2010
Pris:475,00 DKK inkl. moms
Medlemspris:380,00 DKK inkl. moms
ISBN 978-87-629-0361-6
Seks forhenværende departementschefer og direktører giver en fremstilling af, hvordan ledelse foregår i staten. Der er tale om konkrete eksempler, som forfatterne selv har været involveret i i deres ledelsesarbejde. Inge Thygesen i Undervisningsministeriet, Christian S. Nissen på Rigshospitalet, Hans Henrik Brydensholt i Kriminalforsorgen, Jens Kampmann i Miljøministeriet, Poul Ottosen i Fødevareministeriet og i EU.

Bogen rummer desuden en række kapitler, der belyser nogle længere udviklingslinjer i det statslige ledelses- og styringsarbejde. Ole Zacchi præsenterer i denne del af bogen en analyse af den samfundsombygning, der fra efterkrigstiden til årtusindskiftet realiserede det danske velfærdssamfund. Andre kapitler belyser udviklingen i den økonomiske politik, EU medlemskabets betydning for centraladministrationen, udviklingen i ministeriernes organisatoriske opbygning, samspillet mellem ministre og departementschefer, samt udviklingen fra juridisk baseret regelstyring til mere heterogene og differentierede professionelle ledelsesprocesser.

Ikke mange uden for centraladministrationen har indsigt i og forstår, hvorledes de komplicerede beslutningsprocesser rent faktisk foregår i staten. Bogen giver, både ved beskrivelsen af de seneste halvtreds års udvikling og de konkrete eksempler på ledelsesopgaver, et indblik i de ofte komplekse politiske, økonomiske og organisatoriske forhold, der spiller ind, når der skal styres og ledes i staten - På Ministerens Vegne.


Indholdsfortegnelse

Redaktionelt forord
Forfatternes forord

1. Introduktion, af Christian S. Nissen
2. Begyndelsen, af Hans Henrik Brydensholt
3. Embedsmænd i jeans og T-shirt, af Christian S. Nissen

Del 1. De lange udviklingslinjer
4. Danmark 1957 2007 et samfund under ombygning, af Ole Zacchi
5. Nybrud i den økonomiske politik og styring, af Inge Thygesen
6. Politisering og markedsgørelse. Udviklingstendenser i den statslige sektor fra begyndelsen af 70 erne til i dag, af Jens Kampmann
7. Minister departementschef. I grænsefeltet mellem politik og forvaltning, af Christian S. Nissen
8. EU medlemskabet og den danske centraladministration. Udviklingen set fra Landbrugsministeriet, af Poul Ottosen
9. Den retlige udvikling, af Hans Henrik Brydensholt
10. Vi har sejret ad helvede til, men var det godt alt sammen? Moderniseringsprogrammet i 25 år, af Christian S. Nissen

Del 2. Fem ledelsesopgaver, set fra chefstolen
11. »Fra jord til bord« Dannelsen af Fødevareministeriet, af Poul Ottosen
12. Perestrojka i uddannelsessektoren med erhvervsskolerne som pionerer, af Inge Thygesen
13. Miljøstyrelsen i 70 erne og 80 erne, af Jens Kampmann
14. Tilblivelsen af Statsfængslet i Ringe, af Hans Henrik Brydensholt
15. Rigshospitalet da DJØF-kulturen mødte en anden virkelighed, af Christian S. Nissen
Forfatteroversigt
Andre publikationer fra CAMS


Omtale af bogen
"Der er mange fine analyser i På ministerens vegne. En af de særdeles interessante tendenser, som afdækkes i flere bidrag, er overgangen fra en kultur domineret af jurister til kultur domineret af økonomer. For 50 år siden var departementscheferne almindeligvis jurister. De var centraladministrationens privilegerede generalister, men ikke mindst den store moderniseringsplan af den offentlige sektor, som blev iværksat af regeringen Schlüter, gav økonomer ansvaret for den store helhed. Det berygtede budgetdepartment under Finansministeriet blev en slags overvåger af de andre ministerier. Den overordnede styring blev en økonomisk rammestyring, som de faglige autoriteter i de enkelte ministerier blev underordnet (...) Denne for velfærdsdemokratiet så væsentlige diskussion er vidunderligt kvalificeret og underbygget i denne tankevækkende bog. Man kunne måske anbefale det næste hold af ministre at læse den, inden de blev kastet ind i deres nye administrative virkelighed."
Rune Lykkeberg, Information d. 31.10.09

"Denne for velfærdsdemokratiet så væsentlige diskussion er vidunderligt kvalificeret og underbygget i denne tankevækkende bog. Man kunne måske anbefale det næste hold af ministre at læse den, inden de blev kastet ind i deres nye, administrative virkelighed."
- Rune Lykkeberg i Information 31.10. 2009

"... en på alle måder særdeles interessant og relevant bog, som kan læses ud fra mange perspektiver..."
- Paul Hegedahl på dknyt 1.2. 2010

"Det er en af de helt sjældne velskrevne, letlæste og spændende bøger om ledelse, styring og økonomi. Skrevet af personer, der ved, hvad de vil med bogen, og som kan formidle det relativt tunge statskundskabsstof...Jeg kan anbefale alle kommunale beslutningstagere at læse bogen helt eller delvist. Den er en fornøjelse at læse, og der er meget genkendelsens glæde i forhold til den kommunale sektor. Elementer af bogen burde være grundpensum i samfundsfag i gymnasiet og på statskundskab."
- Per B. Christensen i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner

"Mange private erhvervsledere har svært ved at forstå den offentlige forvaltnings ofte indforståede sprog og holdninger. Men ikke så få erhvervsledere har brug for at være i kontakt med politikere og embedsmænd, og bogen kan være med til at orientere om, hvordan den offentlige administration foregår - på godt og ondt. Så derfor læs bogen, den er god at lære af."
- Michael Knie-Andersen, Berlingske Nyhedsmagasin, 5.2.10
Dine indkøb
Antal:0 stk
Total:0,00 DKK.

Evt. medlemsrabat fremgår først når du har logget dig på som medlem (via forsiden)

Læs mere..
Relaterede udgivelser
The Actor's Approach to Management
University Performance Management
Organisationsteori 5. udg.
Struktur, kultur, processer
Frivillig leder
Ledelse i danske soldaterforeninger. Hæren bag hæren
Hvad vil I med netværk?
Om de strategiske beslutninger bag værdiskabende netværksprogrammer
Reformerne i den offentlige sektor
Skab seks plusser!
Styringsparadigmer i den offentlige sektor
Dansk industriledelse
Udviklingstendenser og systemskift gennem det 20. århundrede
DJØF Forlag Lyngbyvej 17 Postboks 2702 2100 København Ø Tlf. 39 13 55 00 forlag@djoef.dk