|
|
 |
 |
| Paradigmer i praksis |
| Anvendelse af metoder til studie af organisationer og ledelsesprocesser |
 |
| af Per Darmer, Birgit Jordansen, Jens Astrup Madsen, Johannes Thomsen, Susse Georg, Ann Hartl, Lise Justesen, Klaus Kasper Kofod, Hanne Kromann, Jesper-Max Larsen, Nanna Mik-Meyer, Jørgen Rossini, Lucca Weis Kalckar og |
 |
|
 |
|
|
| 512 sider Hæftet |
| 1. udgave 2010 |
| Pris: | 650,00 DKK inkl. moms | | Medlemspris: | 520,00 DKK inkl. moms |
|
| ISBN 978-87-629-0349-4 |
 |
|
 |
|
|
 |
 |
En undersøgelse er aldrig bare en undersøgelse. Ingen indsamling af materiale eller data er neutral; tværtimod er et studium altid i større eller mindre grad farvet af den metode, der bliver brugt til at indsamle- og analysere data. I Paradigmer i praksis giver forfatterne et overblik over alle aspekter ved en undersøgelse af ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger, og går i dybden med centrale aspekter heraf.
Bogen beskæftiger sig med hele den proces, man som undersøger gennemlever i sit arbejde med empiriske studier. De første overvejelser over studiets problemstilling og videnskabsteoretiske udgangspunkt behandles i bogens første del. I bogens anden del præsenteres overvejelser over undersøgelsens databehov, dens empiri. Forskellige datagenereringsteknikker behandles, og deres forskellige anvendelsesområder eksemplificeres ved hjælp af en fælles case. Hermed konkretiserer bogen, hvad de enkelte teknikker kan bidrage med. I den tredje og sidste del præsenteres læseren for en række praktiske analyseeksempler, som illustrerer forskellige metodevalgs konsekvenser og refleksionerne over dem.
Bogen fastholder - og modstiller hele vejen igennem to videnskabsteoretiske paradigmer, det realistiske paradigme og det konstruktivistiske paradigme. Det er disse to paradigmer, der ofte bruges i organisations- og ledelseslitteraturen, og tilsammen illustrerer de bredden i de videnskabsteoretiske tilgange. Da det er vigtigt, at etiske overvejelser altid integreres i processen med at gennemføre en undersøgelse, er etik i forbindelse med studier i organisation og ledelse et gennemgående tema i alle bogens kapitler. Et andet gennemgående træk er forfatternes løbende overvejelser om at arbejde i sin egen- eller i en fremmed organisation. Bogen henvender sig til studerende og til praktikere, der på forskellig vis arbejder med - og undersøger organisatorisk - og ledelsesmæssig praksis. Dens formål er, at få den enkelte til at udvikle sig til en metodebevidst, reflekterende praktiker, der både er god til at skrive opgaver i studiesammenhæng, og samtidig kan analysere, løse problemer og stille relevante spørgsmål til egen praksis, også når de relevante spørgsmål udfordrer denne praksis. Den metodebevidste, reflekterende praktiker fremstår således som en kompetent problemløser og forandringsagent. Forfatterne har alle stor undervisningserfaring fra forskellige forsknings- og undervisningsinstitutioner og derudover erfaring med organisation og ledelse fra de organisationer, de har arbejdet i.
Bogen har følgende indhold Kapitel 1. Indledning Kapitel 2. Case: Maersk Line Kapitel 3. Introduktion til videnskabsteori Kapitel 4. Introduktion til kapitler om arbejdet med problemformuleringen Kapitel 4.1. Fra emne og lyst til Kapitel 4.2. Arbejdet med den gode, relevante problemformulering Kapitel 5. Undersøgelsesdesign Kapitel 6. Fremstilling Kapitel 7. Introduktion til kapitlerne om datagenerering Kapitel 7.1. Det kvalitative interview Kapitel 7.2. Spørgeskema Kapitel 7.3. Observation Kapitel 7.4. Dokumentanalyse Kapitel 7.5. Det narrative interview Kapitel 7.6. Metodekombination Kapitel 8. Indledning til Analyse Kapitel 8.1. Hvad er analyse og fortolkning inden for de to paradigmer? Kapitel 8.2. Realistisk caseanalyse Case: Pengebanken A/S Kapitel 8.3. Forandring for at stabilisere Kapitel 8.4. En leder går i land En analyse af sensemaking om ledelse Kapitel 8.5. Kvalitetskoncepter og standarder, men hvad snakker de om? Kapitel 9. Refleksion Referencer Forfatteromtale
|
|
 |
|
 |
 | |
|
|
|
|
DJØF Forlag Lyngbyvej 17 Postboks 2702 2100 København Ø Tlf. 39 13 55 00 forlag@djoef.dk |
|
|