Denne bog omhandler vilkårene for videnarbejderne i det moderne arbejdsliv, der befinder sig i spændingsfeltet mellem begejstring og belastning - mellem ydre krav og egne forventninger. Bogen er baseret på en dialog med medarbejdere og ledere i seks danske vidensintensive virksomheder.
IndholdsoversigtKapitel 1. Indledning
Kapitel 2. Stress - mellem begejstring og belastning
Kapitel 3. Videnarbejde og videnarbejdere
Kapitel 4. Dilemmaer i videnarbejdet
Kapitel 5. Forståelsesrammer i videnarbejdet
Kapitel 6. Belastning og begejstring i videnarbejdet
Appendiks. Anvendelse og analyse af Fishbone workshops som metode
Fishbone workshops
Analysen af temakomplekser i videnarbejdet ud fra fishbone-diagrammer
Analyse af temaer i forhold til gængse arbejdsmiljøfaktorer
Særlige temaer
Litteratur og referencer
Stikordsregister
Navneregister
Omtaler af bogenHør interview med Vibeke Andersen i P1 Morgen d. 30/11 2009
her- Bogen er et super nyttigt arbejdsredskab, når man skal undervise eller har andre projekter inden for stressområdet; det opdagede jeg lige akkurat, fordi jeg skal planlægge og gennemføre en dags undervisning for lærere, der skal undervise og vejlede sygemeldte med stress. Hvad er mere relevant end at begynde med at forstå, at der er mange retninger og forståelser inden for stressområdet? Bogen er en gave på det felt. Den holder sammen på den nuværende viden og har samlet det i seks skoleretninger ( ) Men det helt fantastisk gode er, at den ikke nøjes med at beskrive stressbegrebet inden for disse skoler, den forholder sig også reflekterende og kritisk til dem, og det giver stof til eftertanke og nye forståelsesmuligheder til kendt stof.Mai-Britt Schwab, afspændingspædagog, dab, Afspændingspædagogen 2/2010
Mulighed for indflydelse, fleksibilitet, meningsfuldhed og fordybelse er traditionelle træk ved videnarbejde, og er samtidig faktorer, som den hidtidige stressforskning har udpeget som beskyttende mod stress. Ikke desto mindre forekommer der også stress og stress-relaterede helbredsproblemer blandt videnarbejdere, et tilsyneladende paradoks, som forfatterne til denne bog har sat sig for at undersøge. Deres påpegning af dobbeltheden i videnarbejdet som potentiel kilde til såvel begejstring og belastning er et vigtigt bidrag til kvalificering af den aktuelle stressdiskussion og understreger kompleksiteten i samspillet mellem medarbejder og arbejdsbetingelser ved forskellige typer arbejde.Bobby Zachariae, professor, dr.med. cand. psych., Århus Universitet
Bogen sætter fokus på det måske vigtigste aktuelle tema på det danske arbejdsmarked: På den ene side fylder videnarbejde mere og mere - og er måske vores eneste eller bedste overlevelsesmulighed i en global økonomi - men på den anden side spænder det medarbejderne ud mellem begejstring og belastning. Videnarbejde kan for den enkelte være vejen til selvrealisering og begejstring, men rummer også i sig kimen til stress og udbrændthed. Og det er netop i spændingsfeltet - i kampen - mellem begejstring og belastning, at bogen ser stress i det moderne arbejdsliv, som en uoverensstemmelse mellem ydre krav og indre forventninger.
Bogen giver en grundig indføring i videnarbejdets dilemmaer og fører stressdiskussionen ind i en organisatorisk sammenhæng, hvor den hører hjemme. Forfatterne giver et vigtigt bidrag til at forstå de store udfordringer som medarbejderne og virksomhederne står overfor i det moderne vidensamfund. Henrik Holt Larsen, professor, dr.merc., cand.polit. og psych., Copenhagen Business School
Det er vanskeligt at afgrænse omfanget af, hvad man lidt løst kalder videnarbejde, men det udgør uden tvivl en vigtig del af arbejdsmarkedet og økonomien. Traditionelle teorier om arbejdsvilkår og arbejdsmiljø er ikke altid helt relevante for at belyse denne type arbejde. Denne bog tager mange vigtige delområder op inden for det moderne videnarbejde, og given en god belysning af arbejdets kompleksitet og mangetydighed. Bogen beskæftiger sig med spændingen mellem autonomi, engagement og entusiasme på den ene side og høje ydre krav, stress og overbelastning på den anden side. Forfatterne beskriver på glimrende vis dette spændingsforhold, og giver dermed et vigtigt bidrag til forståelsen af videnarbejdet og vidensorganisationer. Mats Alvesson, professor, Lunds Universitet og University of Queensland