Kloden sveder.
De globale klimaforandringer berører flere og flere mennesker, flere og flere steder og flere og flere fagområder. Når det gælder nedbringelsen af CO2-udslippet i det danske samfund, er der naturligt nok fokus på energieffektivisering i bygninger. Bygningers opførelse og energiforbruget ved driften af bygninger står for omkring 40 % af det samlede energiforbrug - både i Danmark og på EU-plan.
Der ligger et stort potentiale for energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse, der i Danmark renoveres for meget betydelige millionbeløb årligt. Ekspertvurderinger anslår, at energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse kan reduceres med 50 % inden 2020. F.eks. er 75 % af alle bygninger i landet opført før 1979, hvor der første gang blev indført isoleringskrav i bygningsreglementet.

Når man ser på situationen i en lejeretlig belysning, er udlejere i de senere år blevet pålagt flere og flere forpligtelser med hensyn til at udlejningsejendommen skal opfylde en række lovgivningsmæssige krav, der relaterer sig til miljø, klima og energibesparelse. Opfyldelsen af disse forpligtelser medfører forøgede udgifter for udlejeren og lægger nye lag på en i forvejen kompliceret lovgivning.

Det har derfor stor betydning, at lovgivningen med hensyn til energibesparende boligforbedringer indeholder incitamenter for lejeforholdets parter til at gennemføre energieffektive foranstaltninger, og at retstilstanden, når det skal gøres, er gennemskuelig.

Denne fremstilling belyser i den sammenhæng, med udgangspunkt i det lejeretlige forbedringsbegreb og lejelovgivningens regulering af adgangen til at gennemføre forbedringer i udlejningsejendomme, hvilke muligheder og begrænsninger udlejer og lejer møder, når der gennemføres energieffektiviserende foranstaltninger i en ejendom. Reglerne i lejeloven, boligreguleringsloven, erhvervslejeloven og lov om leje af almene boliger inddrages.

Forfatteren Jakob Juul-Sandberg er adjunkt, ph.d. på Syddansk Universitet i
Odense, hvor han gennem de seneste år har forsket og undervist i leje- og ejendomsretlige
forhold.

Bogen indeholder følgende:

Forord
Kapitel 1. Introduktion
Kapitel 2. Rammerne for den lejeretlige regulering vedrørende energieffektivisering i det
Kapitel 3. Det lejeretlige forbedringsbegreb
Kapitel 4. Lejelovens særlige regulering af energibesparende foranstaltninger
Kapitel 5. Gennemførelse af forbedring og lejeforhøjelse - varsling eller aftale
Kapitel 6. Forbedringers betydning ved lejefastsættelsen i lejemål omfattet af Boligreguleringsloven
Kapitel 7. Forbedring og energibesparelser i almene lejemål
Kapitel 8. Forbedring og energibesparelser efter Erhvervslejeloven
Kapitel 9. Byfornyelse
Kapitel 10. Afslutning: Lejelovgivningens regulering i perspektiv
Domsregister
Stikordsregister
Forord