Mainstreaming er et værktøj til primært at fremme ligestilling mellem kønnene. Værktøjet adskiller sig fra anden ligestillingsindsats ved også at inddrage almindelige aktører inden for ressortområder, der har betydning for ligestilling mellem kønnene. Det er fx tilfældet for arbejdsmarkedet.

For at mainstreaming kan lykkes, skal der foregå en dialog mellem sagkyndige på ligestillingsområdet og de ressortansvarlige om, hvorledes organisationen skal tilpasses, når mainstreaming skal medvirke til at forbedre produkternes kvalitet.
Denne bog om kønsmainstreaming har til formål at samle og videreudvikle viden om mainstreaming for at gøre værktøjet så operationelt som muligt.

Baggrunden er, at mainstreaming har været regelreguleret siden år 2000 med ligestillingslovens indførelse.
På internatonalt plan ikke mindst i EU bliver kønsmainstreamingforpligtelsen mere og mere indarbejdet.
Der er derfor adskillige eksempler på anvendelse af redskabet mainstreaming i forvaltningen. I denne bog ser vi på, hvorledes eksemplerne forholder sig til regelgrundlaget.

Bogen henvender sig til dem, der udarbejder regler, kollektive overenskomster og andre mere generelle aftaler, hvor man ønsker/føler sig forpligtet til at indarbejde et kønsperspektiv i sit arbejde både for at sikre kvalitet og for at fremme ligestilling.

Forfatterne er konsulent Agnete Andersen, Beskæftigelsesministeriet og professor, dr.jur. Ruth Nielsen, Juridisk Institut, CBS.

Bogen har følgende indhold:

Forord
Kapitel 1. Indledning
Kapitel 2. Historie
Kapitel 3. Ligestillingsbegrebet og kønsmainstreamingbegrebet
Kapitel 4. Mainstreamings plads i det juridiske system
Kapitel 5. Data
Kapitel 6. Mainstreamingaktører
Kapitel 7. Retsmidler og håndhævelse
Kapitel 8. Kønsmainstreaming i praksis
Bibliografi
Stikordsregister