"Arbejdsretligt tidsskrift 2004" indeholder alle egentlige domme, der i årets løb er afsagt af Arbejdsretten og Tjenestemandsretten.
Et betydeligt antal sager afsluttes imidlertid ikke ved dom, men ved afgørelser truffet af retsformanden eller sekretariatslederen under forberedelsen eller i enkelte tilfælde domsforhandlingen. Et udvalg af disse såkaldte retsformandsafgørelser er derfor også refereret, men fordi de normalt træffes under lukkede retsmøder, som udgangspunkt i anonymiseret form.
Det kollektiv-arbejdsretlige område er endvidere karakteristisk ved, at et stort antal sager ikke afgøres af de institutionelle tvistløsningsorganer, men ved fagretlig behandling. Et antal opmandsafgørelser er følgelig også refereret.
Endelig indeholder tidsskriftet ligesom sidste år artikler. Denne gang én af professor, dr.jur. Jens Kristiansen om "Kollektive arbejdsmiljøaftaler" samt én af cand.jur. Louise Koldby Dalager "Om vikarers overenskomstmæssige retsstilling".
Dine indkøb
Antal:0 stk
Total:0,00 DKK.
Evt. medlemsrabat fremgår først når du har logget dig på som medlem (via forsiden)