Bogen behandler de natur- og kulturbeskyttelsesmålsætninger og de mange forskellige virkemidler, der anvendes på internationalt, EU og nationalt niveau. Blandt de centrale virkemidler må fremhæves VVM, SMV, fysiske planer, sektorplaner, forvaltningsafgørelser, aftaler og støtteordninger.
2. udgave er opdateret og udvidet i forhold til 1. udgave, der udkom i 2001. De afgørende ændringer, som med kommunalreformen gennemføres inden for planområdet - med afviklingen af regionplanerne, kommuneplanernes nye rolle og indførelsen af regionale udviklingsplaner - præger fremstillingen. Samspillet mellem de fysiske planer og Natura 2000-planer er et andet af de nye emner. Digital forvaltning og ejendomsregistrering - herunder ændringen af BBR-loven - og kvalitetsstyringsloven er ligeledes nye emner i bogen. Også de nye regler om energibesparelser og energimærkning af bygninger, der er et led i de nye energieffektiviseringstiltag, indgår i fremstillingen.
Kapitlerne giver et godt overblik og en anvendelig indføring i emnerne både for den, der har behov for en lærebog, og for den, der søger svar på praktiske spørgsmål."
Peter mortensen, Ugeskrift for Retsvæsen
Opdateringen og omskrivningen mv. af Miljøretten er bl.a. begrundet i lærebogsbehovet på den nye Masteruddannelse i Miljø-og Energiret (MEEL), der udbydes i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Syddansk Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.
Bøgerne fremstår hver især som selvstændige enheder, hvor forskellige forfattere med ekspertise inden for de respektive emner beskriver regler og praksis.
De øvrige bind i serien:
Miljøretten 1 - Almindelige emner
Miljøretten 3 - Affald, jord, vand og råstoffer
Miljøretten 4 - Forurenende anlæg og processer
Miljøretten 5 - Risici, produkter og organismer
Miljøretten 6 - Energi og klima
Indholdsfortegnelse Bind 2 - Arealanvendelse, natur- og kulturbeskyttelse:
Benyttelse og beskyttelse af Ellen Margrethe Basse og Helle Tegner Anker
International beskyttelse af biodiversitet af Veit Koester
EU-regulering af natur- og arealressourcer af Helle Tegner Anker
Planlovgivning af Helle Tegner Anker
Naturbeskyttelseslovgivning af Helle Tegner Anker
Beskyttelse af kulturmiljøet af Ole Christiansen og Veit Koester
Bebyggelse og matrikulære forandringer mv. af Ellen Margrethe Basse
Skov- og landbrugslovgivning af Helle Tegner Anker
Planlægning og etablering af vejanlæg af Ulla Steen
Forkortelser
Litteraturfortegnelse
Regeloversigt
Domme og afgørelser
Stikordsregister