Du er her: DJØF Forlag > Titler ABC > Vare
På vej mod nye globale strategier
Offentlige goder og menneskerettigheder
af Erik André Andersen (red.), Birgit Lindsnæs (red.) og Stig Ree (red.)
512 sider Hæftet
1. udgave 2005
Pris:430,00 DKK inkl. moms
Medlemspris:344,00 DKK inkl. moms
ISBN 978-87-574-1181-2
De mange nye globale udfordringer kræver nytænkning i visioner og strategier. Eftersom offentlige goder har vist sig at give samfundsmæssige gevinster i nationaløkonomien, er det en nærliggende tanke at undersøge begrebets anvendelighed på den globale skala. I denne bog anskues globale offentlige goder og menneskerettigheder som to begreber, der støtter hinanden, og begrebernes filosofihistoriske og teoretiske baggrund trækkes op. Fokus rettes mod en række emner, bl.a. regionalt samarbejde, fred og sikkerhed, folkeretten, god regeringsførelse, retssikkerhed, korruptionsbekæmpelse, adgang til viden, internettet, forskning, uddannelse, sundhed, vandforsyning, det internationale handelssystem og private virksomheders globale ansvar.

Hvorledes fungerer de globale offentlige goder på alle disse punkter - i dag og i fremtiden? Hvilke strategier kan anlægges for at skabe effektive produktionssystemer til tilvejebringelse af globale offentlige goder? En af bogens hovedkonklusioner er, at vejen til globale offentlige goder går over regionale systemer og samarbejdsformer, altså tilvejebringelse af regionale offentlige goder.

Begrebet globale offentlige goder blev introduceret af FN's Udviklingsprogram (UNDP) for fem år siden. Denne bog er den første større danske fremstilling, der diskuterer og viderefører UNDP's arbejde.

Forfattergruppen består af danske forskere samt repræsentanter for offentlige institutioner, civilsamfundsorganisationer, medier og det private erhvervsliv.

Indhold:

  • Indledning
  • Kapitel 1 Globale offentlige goder - begreber og definitioner
  • Kapitel 2 Fred og sikkerhed
  • Kapitel 3 Stat og borger
  • Kapitel 4 Adgang til viden
  • Kapitel 5 Operationalisering og afgrænsning til private goder
  • Afslutning


Om forfatterne:

Erik André Andersen
Cand.scient., PhD. Udreder ved Institut for Menneskerettigheder. Tidligere projektleder sammesteds, forskningslektor på Center for Freds- og Konfliktforskning, kandidatstipendiat og ekstern lektor på Østeuropainstituttet og leder af Informationscenter om Østeuropa ved Københavns Universitet.

Peder Andersen
Cand. oecon, lic. oecon. Sekretariatschef i Det økonomiske Råd. Tidligere lektor ved Økonomisk Institut, Århus Universitet og forskningschef i Fiskeriministeriet. Har skrevet artikler og bøger inden for en række forskellige økonomiske emner med vægt på ressourceøkonomi, miljøøkonomi og regulering. Har bl.a. været medlem af Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Styregruppe for evaluering af samfundsvidenskaberne.

Christian Friis Bach
Agronom fra den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, PhD i International Økonomi. Er selvstændig - forfatter, foredragsholder, underviser og konsulent. Har orlov på deltid fra en stilling som lektor i International Økonomi/Udviklingsøkonomi ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Har blandt andet arbejdet som konsulent for Verdensbanken, Udenrigsministeriet, EU, UNDP m.fl. Tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke.

Diego Bang
Cand. pæd. pæd. Siden 2004 uddannelseschef ved Institut for Videreuddannelse, som er en del af Frie Grundskolers Fællesråd. Tidligere skoleleder ved den frie grundskole Humlebæk Lille Skole (1978-1994) samt uddannelseschef ved Institut for Menneskerettigheder.

Ellen Bangsbo
Antropolog med speciale i uddannelse og rettigheder (Asien). Bestyrelsesmedlem i Kvindernes U-landsudvalg (KULU) 2001-2004. Medlem af arbejdsgruppen om globale offentlige goder og sundhed.

Jannik Boesen
Cand. scient. pol. Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere Center for Udviklingsforskning. Har arbejdet med vandforvaltning for Verdensbanken og DANIDA og har bl.a. udgivet (sammen med P. Stone): Improving Water Resources Management in Subsaharan Africa through Institutional Capacity Building, Verdensbanken 1995.

Hans Henrik Brydensholt
Dommer ved Det Internationale Straffetribunal for eks-Jugoslavien. Tidligere landsdommer (1980-2002) og direktør for Kriminalforsorgen (1971-1980). Har udgivet bøger om samfundspolitiske emner samt artikler og bidrag til udgivelser om juridiske, ledelsesmæssige og bistandspolitiske emner, blandt andet de nordiske landes bidrag til udviklingen af forvaltnings- og retssystemer i tredjelande (det 36. Nordiska Juristmötet i Helsingfors 2002).

Ib Bygbjerg
Professor, dr. med. ved Afdeling for International Sundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Medlem af Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde, formand for arbejdsgruppen om globale offentlige goder og sundhed.

Poul Birch Eriksen
Journalist, gæsteforsker ved Afdeling for International Sundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Sekretær for arbejdsgruppen om globale offentlige goder og sundhed.

Rikke Ishøy
Cand. jur. Konsulent i folkeret ved Dansk Røde Kors siden 2003. Tidligere bl.a. juridisk koordinator for Det Internationale Røde Kors' delegation i Israel, i de besatte områder og selvstyreområderne. Forfatter til en håndbog om den humanitære folkeret

Anders Jerichow
Udenrigspolitisk kommentator ved Politiken. Forfatter til en række bøger om Mellemøsten, udvikling og menneskerettigheder. Tidligere udenrigsredaktør ved Weekendavisen og Politiken, chefredaktør for Aktuelt. Præsident for Dansk PEN.

Henrik Brade Johansen
Cand. polit. Chefkonsulent i COWIconsult siden 1992. Tidligere sekretariatschef/generalsekretær for Amnesty International, dansk afdeling (1984-1992) og ansat i Miljøministeriet (1975-1984), heraf tre år som miljøattaché ved FN's miljøprogram i Nairobi. Arbejder med styrkelse af offentlig forvaltning, civilsamfundsorganisationer, demokrati og menneskerettigheder samt med virksomheders sociale ansvar.

Helle Bank Jørgensen
Cand. merc. aud., statsautoriseret revisor. Siden 2000 partner i PricewaterhouseCoopers, hvor hun er primær ansvarlig for rådgivning til europæiske virksomheder vedrørende virksomheders sociale ansvar, værdirapportering og bæredygtighed. Medlem af Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde.

Rikke Frank Jørgensen
Cand. mag., europæisk master i menneskerettigheder. Seniorrådgiver ved Institut for Menneskerettigheder med speciale i menneskeretlige problemstillinger knyttet til informationssamfundet. Deltog i 2003 i FN's verdenstopmøde om informationssamfundet (WSIS) som rådgiver for den danske delegation og som koordinator af det globale civilsamfunds arbejdsgrupper om menneskerettigheder.

Jens Kvorning
Cand. merc. fra Handelshøjskolen i København. Chefkonsulent i Håndværksrådet siden 1985, hvor han arbejder med udvikling af metoder til at udnytte små og mellemstore danske virksomheders kompetencer i u-lande via etablering af samarbejder med virksomheder i u-lande. Har tidligere arbejdet i Byggeeksportrådet og i Rambøll & Hannemann. Medlem af Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde.

Lene Lange
Professor, dr. scient. Forskningschef ved Novozymes A/S. Personligt medlem af og næstformand i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde og medlem af arbejdsgruppen om globale offentlige goder og sundhed.

Poul Erik Lauridsen
Cand. scient. antro. Forsker på Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere Center for Udviklingsforskning. Har arbejdet med vandforvaltning i relation til udviklingsprojekter i Thailand, Malaysia og Bolivia.

Henrik Lindholt
Datalog. Informations-, kommunikations- og teknologimedarbejder ved Institut for Menneskerettigheder. Har udviklet og er webredaktør af National Human Rights Institutions Forum webportal (2001-2004) og har bl.a. udviklet webbaserede Content Management Systems for nationale menneskerettighedsinstitutioner i Malawi, Rwanda, Mongoliet, Kasakhstan, Nepal og Sri Lanka.

Lone Lindholt
Cand. jur., PhD. Seniorudreder og teamleder for civilsamfundsprojekter i Institut for Menneskerettigheders Internationale Afdeling. Tidligere seniorforsker på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. Arbejder med forskning, udredning, undervisning og projektarbejde vedrørende menneskerettigheder i udviklings- og overgangssamfund i Afrika og Asien.

Birgit Lindsnæs
Mag. scient. Souschef ved Institut for Menneskerettigheder, leder af International Afdeling siden 1991. Har tidligere bl.a. arbejdet i Dansk Røde Kors, på Institut for Antropologi ved Københavns Universitet og i den danske afdeling af Amnesty International. Er bestyrelsesformand for International Service for Human Right i Geneve og formand for arbejdsgruppen om globale offentlige goder og menneskerettigheder.

Bjørn Møller
Cand. mag., PhD. Fra 1985 til 2002 seniorforsker ved Center for Freds- og Konfliktforskning (COPRI), fra 2003 ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han er desuden ekstern lektor ved Institut for Statskundskab samt ved Center for Afrikastudier, begge ved Københavns Universitet. Han er forfatter til en lang række artikler samt tre bøger og redaktør af syv antologier.

Rie Odgaard
Magister i antropologi. Projekt seniorforsker ved Afdeling for Udviklingsforskning, Dansk Institut for Internationale Studier. Har bl.a. udgivet "Scrambling for Land in Tanzania: Processes of Formalisation and Legitimisation of Land Rights", i T.A.Benjaminsen & Chr. Lund (eds.): Securing Land Rights in Africa, Frank Cass, London 2003.

Stig Rée
Cand. polit., PhD. Lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Handelshøjskolen i København. Forsker bl.a. i kybernetik/dynamiske systemer med henblik på strategisk bæredygtig udvikling. Er bl.a. medlem af George Washington University Grouping on Cybernetics of Socio-Economic Systems and Country Development.

Hans Otto Sano
Cand. phil., PhD. Forskningsleder på Institut for Menneskerettigheder. Tidligere forsker på Nordiska Afrikainstitutet i Uppsala og på Center for Udviklingsforskning samt lektor i internationale udviklingsstudier på Roskilde Universitetscenter. Bestyrelsesmedlem i Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Har bl.a. udgivet Good Governance, Kluwer 2002 (redigeret sammen med Gudmundur Alfredsson).

Esben Sønderstrup
Afdelingschef, International Sundhed, Carl Bro International A/S. Medlem af arbejdsgruppen om globale offentlige goder og sundhed.

Uffe Torm
Afdelingsleder i Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling. Medlem af Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde, medlem af arbejdsgruppen om globale offentlige goder og sundhed.

Peter Wivel
Har studeret klassisk filologi ved Københavns Universitet. Tidligere chefredaktør ved Information, Weekendavisen og Berlingske Tidende, i dag korrespondent i Berlin for Politiken. Formand for Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde.

Kristine Yigen
Cand. scient. adm. Projektleder i International Afdeling på Institut for Menneskerettigheder. Har tidligere arbejdet ved UNDP i Sydafrika og Den sydafrikanske Menneskerettighedskommission samt været menneskerettighedsrådgiver for Indenrigsministeriet i Cambodia.
Dine indkøb
Antal:0 stk
Total:0,00 DKK.

Evt. medlemsrabat fremgår først når du har logget dig på som medlem (via forsiden)

Læs mere..
Relaterede udgivelser
Den Europæiske Union - 1. udgave
Serien Erhverv & Samfund
Danmarks økonomi siden 1980 - 8. udgave
- en oversigt
The Danish Economy
An International Perspective
Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder
Resumé
Jagten på fremtidens nye vækstvirkomheder
Hovedrapport
Design og styring af institutioner
Nationalregnskabet 7. udgave
Introduktion til Makroøkonomi
DJØF Forlag Lyngbyvej 17 Postboks 2702 2100 København Ø Tlf. 39 13 55 00 forlag@djoef.dk