Om bogen
Den foreliggende bog er det første danske værk, som giver en bredere fremstilling af nogle dagsaktuelle emner fra den sundhedsøkonomiske forskning.
Bogens kapitler præsenterer et udvalg af arbejder fra tre centrale områder: social ulighed i sundhed, sygehuse og sygehusindlæggelser, økonomisk evaluering af behandling og forebyggelse.
Vægten er lagt på at præsentere bidrag, som er baseret på gedigen teori og metode. Nogle af kapitlerne er populariserede udgaver af videnskabelige artikler, medens andre er skrevet med henblik på denne bogudgivelse. I alle kapitler er der fokus på, at resultaterne er af relevans for den sundhedspolitiske debat.
Et bevinget sigende lyder "Et er søkort at forstå, et andet er skib at føre". Det gælder også den sundhedsøkonomiske forskning. Teoretisk forståelse og teoriudvikling er ikke lig med praktisk relevans. En betydelig del af den sundhedsøkonomiske forskning ved Syddansk Universitet er præget af en blanding af teori og empirisk afprøvning, der sigter mod at være af relevans for beslutningstagere i sundhedsvæsenet. Syddansk Universitet huser den største gruppe af sundhedsøkonomer i Danmark. Forskningsaktiviteten har været støt stigende gennem en årrække og ført til en langrække rapporter og arbejdspapirer, www.healtheconomics.dk.
Indholdsoversigt
Forord - af Jørgen T. Lauridsen & Kjeld Møller Pedersen
Om forfatterne
I. SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
Kapitel 1. Ulighed i sundhed i Danmark i EU-perspektiv - af Terkel Christiansen, Jørgen T. Lauridsen & Unto Häkkinen
Kapitel 2. Forebygger uddannelse sygdomme? - om sociale forskelle i sundhed - af Jacob Nielsen Arendt
II. SYGEHUSE OG SYGEHUSINDLÆGGELSER
Kapitel 3. Stordrifts- og samdriftsfordele i det danske sygehusvæsen? En empirisk undersøgelse - af Troels Kristensen, Kim Rose Olsen & Kjeld Møller Pedersen
Kapitel 4. Variationsmønstre i hospitalsindlæggelser - har kommunerne kontrol over hospitalsindlæggelserne? - af Mickael Bech & Jørgen T. Lauridsen
III. ØKONOMISK EVALUERING AF BEHANDLING OG FOREBYGGELSE
Kapitel 5. Kan man bruge medicinske teknologivurderinger når der skal træffes beslutninger i sundhedssektoren? - af Eva U. Draborg & Christian Kronborg
Kapitel 6. Sundhedsøkonomisk analyse af fysisk aktivitet som sundhedsfremme - af Jan Sørensen
Kapitel 7. Hvorfor indførte nogle danske amter mammografiscreening og andre ikke? - af Kasper Hjulmann, Hindrik Vondeling & Mickael Bech
Kapitel 8. Hjemmetræning på tværs af sektorer betaler sig - af Torben Larsen
Kapitel 9. Ønsker danskerne mest mulig sundhed for pengene, når de prioriterer? - af Kim U. Wittrup-Jensen, Jørgen T. Lauridsen & Kjeld Møller Pedersen
Kapitel 10. Hvad er en sundhedsforbedring værd? Et valg mellem rødvin, klassekvotienter og sundhed - af Dorte Gyrd-Hansen
Kapitel 11. Grønlændernes ønsker til udbygning af sundhedsvæsenet med behandling af patienter med nyresvigt - af Mickael Bech, Trine Kjær & Christian Kronborg
Kapitel 12. Anvendelse af registerdata i sundhedsøkonomiske evalueringer - af Jan Sørensen & Jens Olsen