Festskrift til Orla Friis Jensen

af Lars Ramhøj


Udgave 1 2007
323 sider
ISBN: 9788757416121

Køb denne titel

Papirbog(Medlemmer DKK 368,00)DKK 460,00
Antal:

Om bogen

Denne bog er et festskrift for professor, dr.jur. Orla Friis Jensen.

Orla er utvivlsomt den mest ekspropriationskompetente person i Danmark - ekspropriationseksperten par excellence. Jurist fra Århus Universitet, hvor han i 1964 begyndte forskerkarrieren som amanuensis. I 1975 forsvarede han som lektor sin doktordisputats: "Taksationsproces", udgivet på Juristforbundets Forlag.

I 1984 tiltrådte han et nyt juraprofessorat ved Aalborg Universitet(scenter) med henblik på varetagelse af undervisning og forskning inden for området Arealforvaltning og Fast Ejendoms Retsforhold.

I en alder på 70 år forlader Orla nu dette professorat. Han kan se tilbage på et solidt fagligt virke. Den forskningsmæssige tyngde ligger inden for ekspropriationsretten, men han favner også plan- og arealanvendelseslovgivningen, et felt Orla også har dækket gennem interne og eksterne kurser og som engageret vejleder for mange landinspektørstuderende.

Denne solide viden har ikke kun hans kolleger og studerende haft gavn og glæde af, men også advokater og praktikere, der har konsulteret Orla for at drøfte prekære problemer og få et godt råd.

Det kan det ikke undre, at Orla også virker som formand for Taksations-kommissionen for Fyn og sydlige Jylland.

Selvfølgelig bør Orlas officielle fratræden markeres. Som det sig hør og bør gennem udsendelse af et festskrift. Rammerne har været frie til at skrive inden for det område, som dækker Orlas virke: Ekspropriations- og miljøretten.

16 forfattere har ydet hver sit bidrag i form af artikler.

Det er blevet til vægtige nedslag inden for ekspropriations- og miljøretten.